Mor smed sin 4-årige i tørretumbleren: Så gjorde hun det utænkelige

Skrevet af Henrik R

24/11/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En mor er blevet anholdt, efter hun smed en fireårig dreng ind i en tørretumbler og startede den.

Mest læste i dag

En kvinde fra Florida i USA er blevet anholdt, efter hun smed en fireårig dreng ind i en tørretumbler. Ikke nok med det, så tændte hun også for maskinen, mens han var fanget inde i den. Det skriver New York Post.

35-årige Amber Chapman blev efterfølgende anholdt og sigtet for børnemishandling. Det skete, efter at drengen selv fortalte til politiet, at 'Miss Chapman' smed ham ind i en maskine med nogle håndklæder, og han 'røg rundt og rundt', meddeler myndighederne.

Den lille dreng blev oprindeligt kørt på skadestuen i februar i år. Her blev han tilset af lægerne, fordi han havde blå mærker ved øjnene, ørerne, skuldrene samt lænden.

Barnet forklarede til politibetjente fra Lake County Sheriff's Office, at Amber Champman på et tidspunkt åbnede døren. I stedet for at hive den lille dreng ud af tørretumbleren, valgte hun at lukke for døren igen og lade maskinen fortsætte med at køre rundt.

Foto: Lake County Sheriff's Office

Der blev skrevet en rapport fra drengens besøg på skadestuen. Heri fremgår det, at lægerne mener, at de skader, som den fireårig dreng havde pådraget sig, stemte godt overens med den historie, som han fortalte til politiet.

Efter at have brugt tid på at undersøge sagen yderligere samt indsamle nok beviser til at kunne bygge en sag mod hende, blev Amber Chapman anholdt i forrige weekend.

Hun er dog på fri fod igen, da hun fik muligheden for at blive løsladt mod at betale en kaution på 15.000 dollars (cirka 100.000 kroner). Dette valgte hun ifølge New York Post at gøre.

På trods af, at hun er på fri fod, er hun dog fortsat sigtet for grov børnemishandling. Bliver hun kendt skyldig, kan hun derfor sandsynligvis se frem til at skulle tilbringe en del år bag tremmer i et amerikansk fængsel.

De lokale myndigheder har ikke angivet, hvad der skulle være motivet for, at hun smed den fireårige dreng ind i tørretumbleren.