Niels Olsen overrasker i ny video: Har fået sin penis sprængt af i en fyrværkeriulykke

Skrevet af Julie Møller

178 uger siden

|

21/12/2020
Foto: Youtube
Foto: Youtube
I en ny video fra Sikkerhedsstyrelsen optræder Niels Olsen. Han skal være med til at begrænse fyrværkeriulykker nytårsaften.

Dagens topnyheder

Nytårsaften er lig med fest og farver, men det er desværre også en aften, hvor der sker rigtig mange fyrværkeriulykker. Ved årsskiftet 2019/2020 kom 226 danskere på skadestuen efter ulykker med fyrværkeri i nytårsdøgnet. 27 kom slemt til skade, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Nu skal en ny kampagne være med til at begrænse fyrværkeriulykker blandt unge mænd. “Gå aldrig tilbage til en fuser,” lyder budskabet i kampagnevideoen, hvor blandt andet skuespilleren Niels Olsen optræder. 

I videoen kan man se, hvordan en nytårsaften udspiller sig. Her spiller Niels Olsen faren, der fortæller de to unge mænd, hvor galt det kan gå, hvis man går tilbage til en fuser.

“Åh, ja drenge, nu er det nytår igen. Så her er en historie, fra da far han var dreng. Stjernene var klare som dem i Bethlehem. Det var nytårsnat, og den var lidt i fem. Og det sidste jeg husker. Gik tilbage til en fuser. Glemmer aldrig den dag. Den dag min pik sprang af,” fortæller han til drengene, der i videoen er på vej ud af døren med tasken fyldt med alkohol og fyrværkeri. Du kan se hele videoen øverst i artiklen.

Videoen er gået viralt

Videoen er i skrivende stund blevet set mere end 650.000 gange på Youtube, og det er Sikkerhedsstyrelsen glad for.

“Vi er overbeviste om, at en musikvideo er en både troværdig og effektiv måde at nå en målgruppe, som ellers kan være svær at få i tale, når det drejer sig om fyrværkeri. Og dialogen er nødvendig, for statistikken viser, at drenge og mænd under 25 år tegner sig for langt over halvdelen af alle fyrværkeriskader,” forklarer kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen Jacob Vestergaard til B.T.

Det er ikke den eneste video, som Sikkerhedsstyrelsen har lanceret i kampen om mindske fyrværkeriskader nytårsaften. De har også lavet kampagner målrettet fædre og tilskuere. Du kan se alle sammen på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside.