Nikoline og Simon taler ud: Sådan er vores forhold

Mathias Busekist

215 uger siden

|

27/03/2021
Nyheder
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
De fortæller, de ikke er kærester, men der er måske alligevel noget magi i luften mellem Nikoline Steen Kristensen og Simon Kozma.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

SE og HØR afslørede i onsdags, at der var ved at opstå en 'X Factor'-romance mellem Nikoline Steen Kistensen og Simon Kozma.

De to deltagere har nu sat nogle ord på deres forhold. De slår begge fast, at de ikke er kærester, men at de klinger godt sammen.

Det skriver SE og HØR.

"Der er mange, der skriver, om jeg har fået en kæreste, og der må jeg skrive tilbage til dem, at det har jeg ikke," fortæller Nikoline til SE og HØR.

Den 17-årige bliver lidt forlegen, når snakken falder på Simon, men hun lægger ikke skjul på, at hun har det godt i hans selskab, og hun tror også, at Simon føler det samme.

"Vi klinger bare godt sammen, og det er der ikke noget at sige til," siger hun.

Simon bekræfter ligeså over for SE og HØR, at han og Nikoline ikke er kærester. 

"Folk tror, at vi er kærester, men det er ikke rigtigt. Vi er slet ikke nået så langt i vores stadie," fortæller han, hvorefter han tilføjer, at de bare hygger sig sammen og klinger rigtig godt. 

Det virker dog til, at seerne er glade for at se, at der er opstået et 'X Factor'-romance, hvilket Simon da også har kunnet mærke. 

Han fortæller nemlig slutteligt, at der udelukkende har været folk, der har sagt, at det har spændende, hvorfor der ikke er et eneste spor af negativitet at finde.

Ads by MGDK