Nu deler politiet ny melding i sagen om drabet på den 13-årige danske pige

Skrevet af Emil Martesen

19/03/2024
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Nu deler politiet en ny melding i den grusomme sag.

Dagens topnyheder

Mandag den 11. marts klokken 22:10 modtog Nordjyllands Politi et alarmopkald, der førte dem til et gruopvækkende fund nær varmeværket på Gravensgade.

Ved ankomsten stødte patruljer og ambulancepersonale på en svært tilskadekommen pige, som desværre blev erklæret død på stedet.

Det oplyste Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Siden da har offentligheden ikke fået meget at vide om sagen, men politiet har dog fortalt, at den drabssigtede unge mand har været kærester med den 13-årige pige, og at opholdet ophørte for 'ganske kort tid siden'.

Skræmmende sigtelse

Den unge mand fremstillet i grundlovsforhør forleden, og her så det dagens lys, hvad han er sigtet for.

Sådan skrev TV 2.

"Sigtelsen lyder på, at den 17-årige skal have udsat den 13-årige pige for kvælning og have dræbt hende ved flere slag i hovedet med knyttet hånd og en mursten", lød det fra TV 2, der fortsatte:

"Han er desuden sigtet for samleje med barn under 15 år, ligesom han er sigtet for under anvendelse af vold og trusler om vold at have tiltvunget sig samleje med hende".

Den dengang 17-årige og i dag 18-årige har ikke tilstået drab eller de seksuelle sigtelser, men har tilstået grov vold med døden til følge.

"Vi venter på svar"

Nordjyske skriver, at politikredsen har fået et hav af henvendelser i den tragiske sag:

"Vi har fået rigtig mange henvendeler på baggrund af omtalen af sagen. Det er både vidner og personer, der har oplysninger omkring den sigtede", udtaler vicepolitiinspektør Frank Olsen til mediet.

Der er dog flere ting i sagen, han ikke vil lade komme ud til offentligheden, herunder hvorvidt den drabssigtede allerede inden den omtalte sag var kendt af politiet.

Selvom politiet ifølge vicepolitiinspektøren har 'godt styr på sagen', så er der stadig flere ting, der mangler at falde på plads:

"Der er stadig afhøringer, og vi venter også på svar fra tekniske undersøgelser".