Kamille Isaksen
Den 25. juli markerer årets Skattebetalerdag.
Nu er det snart slut med at putte pengene i egen lomme.
I morgen, d. 25. juli, markerer Skattebetalerne årets Skattebetalerdag.
Hvis skatten ikke blev trukket løbende, men lå samlet i slutningen af året, er Skattebetalerdagen den skæringsdag, hvor Hr. og Fru Danmark ikke længere tjener penge til sig selv, men resten af året skal aflevere alt, hvad de tjener til skattevæsenet i skatter og afgifter.
Ifølge Økonomiministeriets prognose bliver skattetrykket i Danmark 43,8 procent i 2026.
Det svarer til, at danskerne i gennemsnit bruger 160 af årets 365 dage på at finansiere det offentlige.
En vigtig påmindelse til danskerne
“Skattebetalerdagen er en vigtig påmindelse om, at velfærd ikke er gratis. Bag hver offentlig udgift står millioner af danskere, der hver dag går på arbejde og betaler regningen. Den indsats fortjener langt større respekt i den offentlige debat, så den markerer vi med Skattebetalerdagen,” siger Martin Ågerup, direktør i Skattebetalerne.
I alt forventes de danske skatteborgere i år at betale omkring 1.400 milliarder kroner i skatter og afgifter.
Skatten er danskernes største leveomkostning
Mens der ofte er fokus på stigende boligpriser og dyrere dagligvarer, er skat fortsat den største enkeltstående udgift for næsten alle danskere.
Skatteborgerne får færre penge
Hvis den samlede skattebetaling blev lagt sidst i arbejdslivet i stedet for løbende gennem livet, ville den gennemsnitlige dansker skulle arbejde de sidste 18 år og 8 måneder af sit arbejdsliv for at betale skatter og afgifter.
“Når politikere foreslår nye offentlige udgifter, taler de mere om gevinsterne end om regningen. Skattebetalerdagen minder os om, at hver eneste ny udgift indebærer, at skatteborgerne får færre penge til sig selv og deres kære,” siger Martin Ågerup.
Én ekstra dag til danskerne kræver lavere skattetryk
En skattelettelse på knap 9 mia. kr. kunne give danskerne en ekstra dag til sig selv.
Hvis vi kunne reducere skattetrykket med beskedne 0,7 procentpoint (svarende til ca. 22 mia. kr.), kunne danskerne for den sparede skat gå et år tidligere på pension.
Skattebetalerne peger blandt andet på, at antallet af administratorer i staten er steget markant gennem de seneste ti år, samtidig med at både regeringen og Kommunernes Landsforening vurderer, at kunstig intelligens kan effektivisere store dele af den offentlige administration.
“Vi har brug for, at skattekronerne bliver brugt klogere. Med bedre prioritering, mindre spild og mindre bureaukrati, kunne danskerne beholde flere af deres egne penge uden at gå på kompromis med kernevelfærden,” siger Martin Ågerup.
