Ny coronavariant har fået sit navn: WHO er meget bekymrede

Foto: Shutterstock.com

Hos WHO er der stor bekymring over ny coronavariant, da antallet af smittetilfælde med varianten er stigende.

I de seneste dage har der været flere bekræftede smittetilfælde med en ny coronavariant, der stammer fra det sydlige Afrika.

Læs også

Fodboldspiller kollapset under træning og bragt på hospitalet

Grundet den stigende smitte, betragter Verdenssundhedsorganisationen nu den nye coronavariant som en variant 'af bekymring'. Det skriver WHO på deres officielle hjemmeside.

Derudover oplyser organisationen de, at de har navngivet varianten. Varianten, der tidligere har været kendt under navnet B.1.1.529, har nu fået navnet 'Omicron'.

Varianten er derfor blevet opkaldt efter det 15. bogstav i det græske alfabet, der har det samme navn.

"Denne variant har et højt antal af mutationer, hvoraf nogle af dem er bekymrende. Indledende undersøgelser viser en forhøjet risiko for ved geninfektion ved denne variant," skriver WHO på deres hjemmeside ifølge Ekstra Bladet.

"Antallet af smittetilfælde med denne variant ser ud til at være stigende i næsten alle sydafrikanske provinser," lyder det også fra Verdenssundhedsorganisationen.

Ifølge WHO er det dog nemt at opdage, om en person er smittet med denne variant af coronavirus.

Det skyldes, at de PCR-test, der anvendes verden over, slår særligt ud, hvis en person tester positiv for den nye Omicron-variant.

Det er en fordel, da det betyder, at det er hurtigt at se, at der er tale om denne variant. Som følge af dette, er varianten 'hurtigere blevet opdaget', lyder det fra WHO.

Det er dog ikke blot i Verdenssundhedsorganisationen, at den nye variant har været grund til bekymring. Det er nemlig også gældende herhjemme, skriver Ekstra Bladet.

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i SSI, forklarede på et pressemøde, at SSI indstiller til, at der nedlægges rejserestriktioner for både Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini.

Læs også

Danmark indfører nye restriktioner allerede fra midnat

Fredag aften blev det af EU meddelt, at alle 27 medlemslande er blevet enige om, at det er nødvendigt at indføre indrejserestriktioner for de syv lande. Dertil er alle EU-lande blevet opfordret til at fraråde rejser til landene.

 

Dagens Gossip