Ny coronavariant opdaget

Skrevet af Henrik R

11/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny opdaget corona-variant fører til, at de nu igen vil masseteste beboerne i byen.

Dagens topnyheder

En ny coronavariant er blevet opdaget, og den har fået navnet BA 5.2.1. 

Virussen er blevet opdaget i bydelen Pudong, der ligger i den kinesiske storby Shanghai. Her har sundhedsmyndighederne fundet en ny variant af Omikron-virussen.

Nyheden er bestemt ikke velmodtaget i Kina, hvor de slår hårdt ned på coronavirussen, og derfor kan indbyggerne nu forvente, at de skal i gang med massive massetests igen.

Ifølge Reuters så er virussen kommet til landet fra udlandet.

Den nye coronavariant kommer i kølvandet på, at Shanghai endte en to måneder lang lockdown i juni. Fundet af den nye variant kan nu betyde, at indbyggerne risikere endnu en lockdown.

Inden det sker vil beboerne i storbyen nu skulle testes, og det bliver de allerede tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge.

"Vores by er på det seneste fortsat med at registrere lokalt overførte positive smittetilfælde (af covid-19), og risikoen for, at epidemien spreder sig igennem samfundet forbliver meget høj;" fortæller vicedirektør i Shanghais sundhedskommission, Zhao Dandan ifølge Reuters.