Supermarkeder over hele landet tilbagekalder pålæg: Spis det ikke

10/07/2022 20:02

Nicolai Busekist

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Supermarkeder i hele Danmark tilbagekalder pålæg, da producenten har gjort fund af listeria i det.

Mest læste i dag

Det er en god idé at tjekke, hvilken rullepølse, du har stående i køleskabet, inden du sætter tænderne i den.

Danish Crown Foods A/S tilbagekalder nemlig en lang række rullepølser, der er blevet solgt i supermarkeder i hele landet. Fælles for dem alle er, at de har en produktionsdato fra d. 1. juni og frem.

I en pressemeddelelse skriver Fødevarestyrelsen, at grunden til, at man hos Danish Crown Foods A/S har set sig nødsaget til at tilbagekalde de mange typer rullepølse er, at der er risiko for, at der er listeria i produkterne.

"Bakterien Listeria monocytogenes er påvist i producentens egne prøver af enkelte produkter," fremgår det af pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen.

De forskellige typer af rullepølse er blevet solgt i stort set alle dagligvarebutikker og supermarkeder i hele landet, hvilket omfatter både Netto, Rema 1000, Kvickly, Spar, Aldi, Bilka, Føtex m.fl.

Helt konkret er der tale om de følgende typer af rullepølse, der – som sagt – er blevet solgt i supermarkeder i hele landet:

  • Pålækker Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Pålækker Røget Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Pålækker Friland Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Tulip Multipak (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Den Grønne Slagter Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Pålægs Slagteren Røget Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Pålægs Slagteren Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Salling Røget Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Salling Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Viking Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Aldi Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Steff Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Steff Røget Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • Egelykke Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • REMA 1000 Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)
  • REMA 1000 Røget Rullepølse (Produktionsdato: Fra d. 01.06.2022 og frem)

Det er vigtigt, at du afholder dig fra at spise rullepølse, da infektion med listeriabakterier kan føre til influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer.

Har du købt en af de rullepølser, der er omfattet af tilbagekaldelsen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du enten leverer produktet retur til butikken, hvor du har købt det, eller at du selv kasserer det.