Spørgsmålet om én fridag splitter stadig dansk politik.
Lige nu læser andre
En ny meningsmåling lægger pres på regeringen og særligt på statsminister Mette Frederiksen.
Et flertal af danskerne ønsker store bededag tilbage som fridag, selv om argumentet for afskaffelsen var at styrke økonomien og finansiere øgede forsvarsudgifter.
Ifølge en måling fra Megafon mener 56 procent, at helligdagen bør genindføres.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi beslutningen om at afskaffe dagen blev truffet kort efter valget i 2022 som et centralt element i SVM-regeringens økonomiske kurs.
En beslutning, der stadig gør ondt
Afskaffelsen af store bededag udløste massiv kritik, da den blev vedtaget.
Læs også
Regeringen begrundede indgrebet med behovet for at skaffe flere midler til forsvaret i en tid præget af krig i Europa og økonomisk usikkerhed.
Siden er den politiske og økonomiske situation ændret. Økonomien er styrket, og flere partier – både i rød og blå blok – har meldt ud, at de vil gå til valg på at genindføre fridagen.
Det skriver TV2.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser ikke, at spørgsmålet kan komme i spil igen.
“Vi kommer ikke til at afvise det på forhånd. Men selvom økonomien er et bedre sted nu, så kræver det stadig, at man kan finansiere det,” siger han.
Læs også
Pres før valg
Målingen sætter regeringspartierne i en vanskelig position op mod et kommende valg. En fastholdelse af beslutningen risikerer at koste vælgere, mens en kovending kan udstille usikkerhed om den økonomiske linje.
Flere oppositionspartier har allerede gjort genindførelsen til et politisk mærkesag. SF har meldt klart ud, at en rød regering bør handle hurtigt efter et valg.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kalder en genindførelse for et spørgsmål om tillid til vælgerne og balancen mellem arbejde og familieliv.
Debatten handler dog ikke kun om symbolpolitik. Ifølge tidligere beregninger vil en genindførelse påvirke arbejdsudbuddet og statens indtægter. Spørgsmålet er derfor, om ønsket om en ekstra fridag vejer tungere end hensynet til økonomien.
Med et flertal i ryggen hos vælgerne er sagen langt fra død. Tværtimod kan store bededag igen blive en central brik i den kommende valgkamp.