Forside Nyheder Nyt ID-kort på vej til flere arbejdspladser: Her er alt,...

Nyt ID-kort på vej til flere arbejdspladser: Her er alt, du skal vide

jobsamtale job interview
Shutterstock

Her er alt, du skal vide.

Lige nu læser andre

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er enige om, at arbejde i Danmark skal foregå under ordnede danske forhold.

Aftalepartierne bakker derfor op om, at der indføres krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter, så det bliver nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Derudover er aftalepartierne enige om, at større arbejdsgivere og bygherrer i endnu højere grad bør tilskyndes til at sikre den forebyggende indsats over for arbejdsulykker.

Derfor hæves bøderne til virksomheder med 35 eller flere medarbejdere, hvis de ikke anmelder arbejdsulykker, som de har pligt til, eller undlader at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen:

Læs også

“Vi må under ingen omstændigheder finde os i social dumping og snyd, der undergraver det danske arbejdsmarked. ID-kortet er et markant skridt i kampen for at sikre og kontrollere, at arbejde i Danmark sker under ordnede løn- og arbejdsvilkår, og vi har nu sikret os politisk opbakning til at føre det ud i virkeligheden”, lyder det fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, inden beskæftigelsesordfører Kim Valentin, Venstre, fortsætter:

“Når virksomhederne får bedre muligheder for hurtigt at skaffe kvalificeret international arbejdskraft, så er det selvfølgelig også vigtigt, at vi i Danmark er opmærksom på, at vilkårene for disse medarbejdere er rimelige. Et ID-kort er med til at skabe gennemsigtighed på eksempelvis byggepladser”.

Ads by MGDK