Ifølge et nyt studie, så er der flere sundhedsmæssige fordele ved at bruge noget tid på havearbejde.
Lige nu læser andre
Sundhed fylder mere og mere i nutidens samfund. Mange vil gerne leve så længe som muligt, men også så godt og uden sygdom, hvis muligt.
For at gøre det kan man foretage sig en lang række ting, herunder at sove nok, spise varieret samt at bevæge sig tilstrækkeligt.
Hvis du er en af dem, som gerne vil leve sundere i 2023, så kan du med fordel begynde at lave mere havearbejde.
Ifølge et nyt amerikanske studie, så er mennesker der går i haven tilbøjelig til at spise flere fibre, være mere fysisk aktive samt have lavere niveauer af stress og angst end de, som ikke gør.
Det oplyser University of Colorado ifølge Videnskab.dk. Studiet er lavet på baggrund af 291 forsøgspersoner, som ikke havde lavet skyggen af havearbejde før forsøget.
Halvdelen blev med det samme skrevet op til at passe en fælleshave, mens den anden halvdel blev bedt om at vente et år, før de gjorde det samme.
Begge grupper blev løbende monitoreret i forhold til diæt, aktivitet og mentalt helbred, og man kunne se en tydelig forskel. De personer, som var i haven, havde efter seks måneder øget deres fiberindtag med 1,4 gram pr. dag.
Selvom det ikke lyder af meget, så er det på sigt en del. Fibre modvirker nemlig risikoen for at udvikle diabetes og tyktarmskræft.
Foruden øget indtag af fibre, så øgede deltagerne i snit deres fysiske aktivitet med tre kvarter om ugen.
Sidst, men ikke mindst, så faldt niveauerne af stress og angst også hos havefolket. Inden du begynder at købe pottemuld, handsker og rive, så skal du tage studiet med forbehold.
Jill Litt er en af de forskere, som har været med til at lave studiet. Hun hæfter sig ved, at det ikke blot handler om fibre og motion.
»Det handler jo ikke kun om frugt og grønt. Det handler om at være i et naturligt miljø, udenfor, sammen med andre mennesker,« fortæller hun.