Forside Nyheder Olsen om mulig Hjulmand-fyring: En stor dumhed

Olsen om mulig Hjulmand-fyring: En stor dumhed

Olsen om mulig Hjulmand-fyring: En stor dumhed

Lige nu læser andre

Ender det med, at Kasper Hjulmand fyres som træner i bundesliga-klubben Mainz 05, er det ubegribeligt.

Det er analysen fra landstræner Morten Olsen, efter at Kicker mandag erfarede, at Hjulmand får sparket tirsdag formiddag.

– Hvis Kasper Hjulmand bliver fyret, er det fuldstændig åndssvagt. Det er helt utænkeligt for mig, for det ville være det dummeste at fyre ham. Så kan jeg ikke udtrykke mig mere tydeligt, siger Morten Olsen, som i 1995 selv blev fyret i tyske FC Köln.

– Jeg kender gamet selv, men jeg nægter at tro på, at Mainz fyrer ham. Der er mange kampe tilbage i sæsonen, og han har en masse nye spillere i sin trup i denne sæson, så hvis man som klub går i gang med noget nyt, så må man have en vis tålmodighed.

Læs også

– Det er for dumt at fyre ham. Jeg troede, at klubberne var blevet klogere. De klubber, som er tålmodige, er de klubber, som oftest når længst på lang sigt, siger Morten Olsen.

Mainz er på 14.-pladsen i Bundesligaen efter 21 spillerunder. Mainz er blot ét point fra en nedrykningsplads.

Hjulmand blev i sommeren 2014 Mainz-træner på en treårig kontrakt.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: