Paprika Steen udnyttet: 'Jeg måtte starte forfra'

Skrevet af Mathias Busekist

28/12/2020
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det hele gik ellers lige så godt for skuespilleren.

Mest læste i dag

Paprika Steen har gennem de seneste seks år delt mange videoer og billeder på hendes Instagram-profil. Det medførte, at hun til sidst endte med at have mange følgere - hele 42.000 af slagsen. 

Skuespilleren og hendes Instagram-profil var blevet et sandt makkerpar.

Det er der dog blevet sat en stopper for, da hendes Instagram-profil er blevet hacket.

Hun har derfor sendt sig selv på en mission, hvor målet er at genvinde hendes følgere. 

Begræder sit tab

Hun har i kølvandet på hackerangrebet fået sin veninde - og dramatiker - Line Knutzon til at dele en sjov video på sidstnævntes Instagram-profil.

Den viser Paprika Steen ligge i en passende fosterstilling på gulvet, hvor hun begræder sit SoMe-tab. 

"Det er IKKE ligemeget, Line. Det er ikke bare ydre ting. Det er alting, det er mit liv," råber Pabrika Steen blandt andet i videoen. 

Line påpeger herefter, at Paprika snart er 60 år, hvilket Paprika Steen hurtigt får svaret på:

"Hold kæft, jeg er 56!"

Har oprettet en ny profil

Paprika Steen har oprettet en ny profil på Instagram, som i øjeblikket vokser sig større og større.

Hun kan såmænd allerede prale af, at den nye profil har 6000 følgere. 

Det kan skyldes, at flere af hendes venner og veninder er kommet hende til undsætning.

Musikeren Joey Moe, tv-værten Puk Elgaard og danseren Thomas Evers Poulsen har alle opfordret deres følgere til, at de skal følge Paprika Steens nye profil. 

Paprika Steen er, ligesom mange andre, også blevet påvirket af coronapandemien. Hun glippede nemlig en stor tv-rolle i den amerikanske version af "Rita." 

Coronavirussen betød, at man ikke kom til at indspille, og man endte med at aflyse produktionen helt og aldeles.