Der er gode perspektiver i at indføre systematiske helbredstjek for udsatte borgere. Det kan opdage sygdomme og i sidste ende redde liv.
Meldingen kommer fra Danmarks Lungeforening og Diabetesforeningen, efter at forskere i tirsdagens Politiken siger, at der ikke er dokumentation for, at helbredstjek har en effekt.
Det kommer i forlængelse af, at sundhedsminister Nick Hækkerup (S) torsdag lancerer et udspil, der indfører systematiske helbredstjek for udsatte borgere.
- En systematiseret tidlig opsporing er uden tvivl vejen frem, og det glæder mig derfor, at der nu afsættes midler til det, siger Johannes Flensted-Jensen, bestyrelsesformand i Danmarks Lungeforening, i en kommentar.
- Der er brug for nytænkning for at nå en gruppe mennesker, som, vi er enige om, er vanskelige at nå. Vi tror på, at en målrettet kontakt til det enkelte menneske i risikogruppen virker, siger han.
Nick Hækkerup vil som den del af forslaget indføre et årligt helbredstjek for lavtuddannede mænd over 40 år.
Men ifølge Karsten Juhl Jørgensen, dr.med. ved Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet, findes der ingen dokumentation for, at helbredstjek forlænger livet.
Men det er både Danmarks Lungeforening og også Diabetesforeningen uenige i.
- Sundhedstjek nytter, og tilbuddet vil redde liv. Vi ved, at halvdelen af dem, der får en diabetesdiagnose, allerede har én eller flere følgesygdomme, siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen.
- Det tyder på, at de har gået med en uopdaget diabetes i måske 10 år, og derfor er det afgørende, at vi bliver meget bedre til at opdage diabetes 2 i tide, siger han.
Sundhedsminister Nick Hækkerup føler sig ligeledes sikker på, at helbredstjekkene vil have en effekt.
- Jeg føler mig overbevist om, at hvis vi gør det her fornuftigt og rigtigt, vil folk også komme til at leve længere, siger sundhedsministeren til Politiken.
/ritzau/
