Pensionisten Hanne raser efter uventet regning - men hun er langt fra den eneste dansker i klemme

Emil Martesen

22 uger siden

|

28/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pensionisten Hanne raser efter uventet regning, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke noget som flere penge mellem hænderne for danskerne.

Sagen er dog i øjeblikket en helt anden for godt 720.000 boligejere.

Så sent som i går kom det nemlig frem, at en lang række danskere pludselig står med et uventet lån hængende over hovedet.

Tidligere på ugen har boligejerne nemlig modtaget en besked i deres e-Boks fra Vurderingsstyrelsen, der har skabt både forvirring og frustration.

Boligejere, som tidligere har betalt for lidt i boligskat på grund af en fejl i skattevæsenet, er nemlig blevet tilmeldt et lån uden at have anmodet om det.

En af dem, der har modtaget den omstridte besked, er folkepensionisten Hanne Bjerg Østergaard.

Hun finder hele situationen grotesk og fortæller til B.T., at hun hurtigt sørgede for, at hun ikke længere var tilmeldt lånet.

"Det er da fuldstændig vanvittigt. Men jeg skyndte mig at melde lånet fra. Jeg vil ikke have noget lån," siger hun.

I beskeden fra Vurderingsstyrelsen får Hanne at vide, at hun forventes at skylde under 5.000 kroner, men hun vil ikke betale noget, før de kommer med et konkret tal.

"De kan tilsyneladende ikke finde ud af at trække to tal fra hinanden inde hos Skat," udtaler hun.

Renter fra 1. januar

Problemet bunder i, at skattevæsenet tidligere - og fejlagtigt - har tildelt for store rabatter i boligskatten.

I stedet for at hæfte for egen fejl eller give borgerne god tid til at finde pengene frem, er de berørte boligejere blevet tilmeldt et lån med renter fra 1. januar.

For at undgå renter skal man aktivt framelde sig ordningen, hvilket har skabt stor debat.

Det er dog ikke kun borgerne, der kritiserer Vurderingsstyrelsens fremgangsmåde.

Sagen har også udløst politisk kritik fra begge sider af Folketinget. Rasmus Stoklund, der er skatteminister, anerkender, at det kan virke bizart, at man får et lån, man ikke selv har optaget.

Ads by MGDK