Populær dansk zoo deler trist meddelelse: Flere er blevet aflivet

Emil Martesen

22 uger siden

|

19/02/2024
Nyheder
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Flere er blevet aflivet.

Dagens topnyheder

Den er kendt som Nordeuropas største safaripark og hjemsted for 500 dyr fra hele verden, herunder giraffer, næsehorn og Danmarks sidste cirkuselefanter.

Men nu er der opstået en trist situation i Knuthenborg Safaripark.

En tuberkulosebakterie har ramt en lille gruppe af parkens primater, hvilket har ført til, at disse dyr er blevet nødsaget til at blive aflivet.

Den svære beslutning blev truffet i kølvandet på, at dyrene var blevet undersøgt af en dyrlæge, som kunne slå fast, at de var ramt af en slags tuberkulosebakterie, som der desværre ikke findes effektiv behandling mod.

Det skriver TV 2.

"Vi er rigtig triste over at sige farvel til vores gruppe af små primater og muntjakker. Tuberkulosebakterien er desværre en sygdom, som ville fratage dem deres gode dyreliv. Vi måtte derfor tage den svære, men nødvendige beslutning at aflive dem", lyder det fra Therese Hård, der er zoologisk- og veterinærchef i parken.

Den ramte dyreflok omfatter arter som lemurer, tamariner og muntjakker, og selvom antallet af aflivede dyr ikke er offentliggjort, understreger parken, at det drejer sig om en mindre gruppe fordelt på fem arter.

Den triste nyhed har haft stor indvirkning på de ansatte i parken, og der er nu overvejelser i gang om, hvad der fremadrettet skal ske med det anlæg, de syge dyr boede i.

Knuthenborg Safaripark bekræfter, at der ikke er fundet smitte eller tegn på smitte blandt de andre dyr i parken.