Et nyt studie afslører en hidtil ukendt effekt af et af verdens mest brugte lægemidler.
Lige nu læser andre
Metformin har i mere end seks årtier været et af de mest brugte lægemidler mod type 2-diabetes.
Men på trods af den lange historik har forskere aldrig været fuldstændig sikre på, hvordan medicinen virker.
Nu tyder ny forskning på, at effekten ikke kun foregår i leveren og tarmen – men også i hjernen.
Forskere peger på hidtil overset hjernebane
Et forskerhold fra Baylor College of Medicine i USA har identificeret en bestemt del af hjernen, som tilsyneladende spiller en central rolle i metformins virkning.
Det er almindeligt accepteret, at medicinen sænker blodsukkeret ved at reducere leverens glukoseproduktion. Andre studier har vist en betydelig effekt gennem tarmen.
Læs også
Men fordi hjernen er en vigtig regulator af kroppens blodsukker, ønskede forskerne at undersøge, om også den var involveret.
Musestudier peger på nøglerolle i hypothalamus
Forskerne fokuserede på den ventromediale hypothalamus (VMH), et område med betydning for glukosemetabolismen. Tidligere arbejde havde peget på, at et protein kaldet Rap1 påvirker blodsukkeret – især i dette hjerneområde.
I den nye undersøgelse kunne forskerne se, at metformin bevægede sig direkte til VMH, hvor det “slukkede” for Rap1-proteinet og dermed bidrog til at forbedre diabetessymptomer hos mus.
Mus, der var avlet uden Rap1, reagerede derimod slet ikke på metformin – mens andre diabetesmidler stadig virkede. Det tyder stærkt på, at metformin aktiverer en hjernebane, som andre lægemidler ikke bruger.
Det skriver Sciencealert.
Læs også
Potentielle nye behandlingstyper
Forskerne fandt også ud af, hvilke neuroner der reagerede på medicinen. De så blandt andet, at SF1-neuroner blev aktiveret, når metformin blev tilført direkte i hjernen.
Det kan på sigt åbne for mere præcise behandlinger målrettet netop disse celler.
Kan få bredere konsekvenser
Metformin er i forvejen kendt som et sikkert og billigt lægemiddel, og der forskes løbende i mulige effekter på aldring og hjernesundhed.
Den nye viden kan derfor få betydning langt ud over diabetesbehandling – forudsat at resultaterne også kan bekræftes i mennesker.
“Denne opdagelse ændrer vores forståelse af metformin,” siger studiets hovedforfatter Makoto Fukuda.
Læs også
Forskningen er offentliggjort i Science Advances.