Populært bilmærke advarer

Skrevet af Jesper Bengtson

23/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu advarer det populære bilmærke, at en populær trend kan være farlig.

Dagens topnyheder

Det er meget normalt at en ny bil i dag er udstyret med en stor touchskærm i cockpittet, hvor der til gengæld ikke er mange fysiske knapper af finde.

Og det er et gennemgående tema på tværs af forskellige bilmærker. Om bilen hedder ‘Tesla Model 3’ eller ‘Peugeot 208’, så er en touchskærm et dominerende element.

Især Tesla et netop kendt for, at de ikke har andet end én stor touchskærm, der kan det hele.

Dog mener Hyundai, at det kan være et stort problem, og de går derfor mod strømmen, da de vil beholde de fysiske knapper i deres nye biler.

Designchef hos Hyundai, Sang Yup Lee, forklarer at det kan være distraherende med én stor skærm, hvilket også betyder, at det kan være farligt: 

“Når du kører, er det svært at betjene den, men fysiske knapper er nemmere, da du kan mærke dem”, udtaler han til Carsguide.

Indtil den dag hvor biler kan køre af sig selv, så vil Hyundai holde fast i at beholde de fysiske knapper.

Og Hyundais påstand bliver faktisk bakket op af en undersøgelse. Undersøgelsen er lavet af det svenske medie ViBilägare i 2022, og den gik ud på, at man testede, hvor lang tid det tog, at gennemføre forskellige ting i forskellige biler under kørslen.

Resultatet bakker Hyundais påstand op, da vinderen var en ældre Volvo C70 fra 2005, som er proppet med fysiske knapper. Mange af bilerne, der tabte til den gamle Volvo, var helt nye og havde store touchskærme.

Der er dog en klar fordel ved at samle alle knapperne på en touchskærm, og det er, at det bliver billigere at producere. 

Det kan derfor øge en avance på bilerne for producenten, eller det kan gøre en bil billigere for forbrugeren.