Der er råbt og skreget efter løsninger på europæisk plan, og det er netop, hvad EU-Kommissionen onsdag foreslår i et nyt udspil om fordeling af asylansøgere.
Men det kræver også, at medlemslandene udviser solidaritet, siger professor på Københavns Universitet Marlene Wind, efter at kommissionen har foreslået omfattende reformer af det nuværende system.
- Tiden er for længst forpasset for dårlige undskyldninger, hvis man virkelig vil redde de åbne grænser.
- Det er et udspil, der klart sender det signal til europæiske ledere, at vi er nødt til at være solidariske og løse problemet i fællesskab. Der er ingen vej udenom en eller anden form for kvotefordeling af asylansøgere.
Sidste år bragte strømmen af flygtninge og migranter over 1,2 millioner asylansøgere til EU, og blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) har efterspurgt europæiske løsninger på udfordringen.
Derfor er EU-Kommissionen onsdag kommet med et udspil til en reform af Dublin-systemet, hvor der skal ske omfattende reformer blandt andet i form af en fordeling af asylansøgere i EU.
Der er foreslået to valgmuligheder, hvoraf det ene er, at medlemslandene supplerer det nuværende system, der fastslår, at første ankomstland skal behandle en asylansøgning, med en fordelingsmekanisme under kriser.
Eller også kan landene vælge en mere vidtgående model, hvor det nuværende system ophæves, og asylansøgere fordeles efter en fast fordelingsnøgle.
Det er ventet, at det vil blive en barsk kamp at nå til enighed om en model, som kan redde de åbne grænser i form af Schengen-samarbejdet.
- Det ser ikke let ud, men på den anden side, må man erkende, at hvis man ikke kan eller vil dette, så er det et farvel til Schengen. Jeg kan ikke se, hvordan åbne interne grænser kan fungere, uden at der er enighed om dette spørgsmål, siger hun.
Da der sidste år skulle forhandles om en fordelingsnøgle for 120.000 asylansøgere endte det med at blive trumfet igennem med et kvalificeret flertal trods stor modstand fra flere central- og østeuropæiske lande.
Danmark er med i Dublin-samarbejdet gennem en såkaldt parallelaftale. Den danske deltagelse har betydet, at vi hvert år har sendt et større antal asylansøgere retur til andre EU-lande, end Danmark modtager.
/ritzau/
