En omstridt rapport fra det amerikanske senat om tortur konkluderer, at waterboarding og andre grove forhørsmetoder ikke var med til at skaffe afgørende spor i jagten på Osama bin Laden.
Det siger kilder tæt på folkene bag rapporten og eksperter med indsigt i efterretningstjenesternes arbejde.
Fra det øjeblik, hvor verden fik besked om bin Ladens død for næsten tre år siden i en af USA's største succeser i kampen mod international terrorisme, har medlemmer af Bush-administrationen og flere højtstående CIA-kilder ellers henvist til, at "forbedrede afhøringsteknikker" havde haft betydning for sporingen af bin Laden.
Men den 6000 sider lange rapport om CIA’s afhøringsprogram konkluderer, at torturmetoder som waterboarding og andre ulovlige afhøringsmetoder ikke førte CIA til bin Ladens skjulested.
- Det blev fundet gennem andre konventionelle metoder, hedder det i rapporten ifølge nyhedsbureauet AP, der citerer anonyme kilder med adgang til rapporten.
Kilderne siger, at hjernen bag angrebet på World Trade Center, Khalid Sheikh Mohammad, som CIA udsatte for vandtortur 183 gange, ikke afslørede navnet på den kurer, som førte Navy Seals til bin Ladens skjulested i den pakistanske by Abbottabad.
Informationerne om kurerens identitet kom fra en tredje person. Og så var det desuden et opkald fra kureren - kendt som al-Kuwaiti - til en anden person, som amerikanerne overvågede, der ledte til henrettelsen af bin Laden.
I Dansk Institut Mod Tortur, Dignity, finder man ikke oplysningerne overraskende.
- Rapporten siger ikke noget, vi ikke allerede ved. Tortur er ikke et effektivt efterforskningsværktøj. Hvis tortur var så effektivt et efterforskningsværktøj, hvorfor fandt man så ikke bin Laden før 10 år efter angrebet på World Trade Center? siger Anders Bernhoft fra Dignity.
Bernhoft henviser til, at tortur igennem mange år er blevet opfattet af forskellige efterretningstjenester som uanvendelig, da torturofre med vilje giver falske ledetråde for at vinde tid og angive fjender.
- Men det allerstørste problem er ikke dem med information, men dem uden. Uskyldige giver mange informationer for at slippe for smerten, og det spilder myndighedernes tid at efterforske disse løgne, fremhæver Anders Bernhoft.
/ritzau/
