Reality-sats på vej til Danmark: Første datingprogram KUN for mænd

Skrevet af Mathias Busekist

15/01/2021
Danmark er nu klar med et datingprogram kun for mænd - skal du være en del af programmet?

Dagens topnyheder

Produktionsselskabet United søger nu homoseksuelle mænd til Danmarks første datingprogram for mænd.

Hvis du leder prisen på den hvide hest, så er det nu, du har chancen.

Det skriver B.T. 

Discovery+ står bag det nye program 'Prince Charming - DK'. Det vil blive sendt på tv og de vil allerede starte optagelserne i starten af februar. 

"Jeg er utroligt stolt over, at vi laver et datingprogram, der afspejler, hvordan kærlighed også ser ud i 2021, og som kan vise, at kærlighed er universel uanset de konstellationer, den opstår i. Følelserne og dramaet er lige så intenst, når kærligheden opstår mellem to af samme køn, og derfor håber og tror jeg på, at vores nye realityprogram vil appellere til rigtig mange seere og forhåbentlig også være en øjenåbner for nogen,« siger Discovery Network Danmarks programdirektør, Pil Gundelach Brandstrup, til B.T. 

Han fortæller herefter, at han ønsker, at Discovery+ skal være førende inden for underholdning fra den virkelige verden. Pil Gundelach er overbevist om, at 'Prince Charming - DK' kan hjælpe dem med at styrke deres position inden for reality-tv. 

Programmet vil blive optaget på tre uger. Deltagerne bliver indlogeret på et gods i Danmark, hvor programmets Prince Charming skal finde den store kærlighed og manden, han vil dele sit liv med. 

"Om du har været i et hav af forhold, aldrig har været i et, for længst er sprunget ud af skabet, eller du endnu ikke har gjort det, gør ingen forskel. Så længe du har mod på at fortælle din historie og har en oprigtig lyst til at finde den store kærlighed," skriver produktionsselskabet, der nu søger singler til programmet.