Rød blok giver ikke finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) rosende ord for finanslovsforslaget.
- Det er et uambitiøst forslag, Venstre præsenterer. Jeg ser hverken, at man prioriterer at skabe flere arbejdspladser eller en prioritering af vores kernevelfærd, siger Nicolai Wammen, Socialdemokraternes politiske ordfører.
Regeringen beskærer ulandsbistand, forskning og kommuner. Besparelserne bruges på ældre, sundhed og virksomheder.
Finansministeren afviser, at regeringen øger uligheden mere end SR-regeringen.
- Når du måler uligheden på finansloven, er det en meget lille virkning. Det er 0,09. Der tror jeg godt, at vi kan tåle sammenligning med den tidligere regering, siger Claus Hjort Frederiksen.
Regeringen beskærer boligydelsen, som beregnes efter en højere ydelse end huslejen. Fremover reguleres boligydelsen lavere efter samme princip som boligsikring og børnecheck, påpeger han.
- Det vil være en besparelse, men også en ligestilling med andre områder, siger Claus Hjort Frederiksen.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kritiserer regeringen for at beskære boligydelsen til de ældste danskere.
- Det er dumt og decideret pinligt, mener hun.
Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, skoser også regeringen.
- Man tager penge fra vores børn, fra vores uddannelser og fra pensionisterne for at dele milliardgaver ud i form af målrettede skatterabatter til nogle af de allerstørste danske virksomheder, som i forvejen har rekordoverskud i disse år, siger han.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos mener, at finanslovsforslaget har meget mindre ulighed end under SR-regeringen.
- Under Thorning blev uligheden øget fire gange så meget som følge af Thornings finanslove og reformer, herunder skattereform og kontanthjælpsreform, siger han.
Regeringen sænker ulandsbistanden til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), som er FN's mindstemål. Det undrer Alternativets finansordfører, Josephine Fock.
- Når man skærer i uddannelse og forskning, klima og miljø samt udviklingsbistand, så giver det et indtryk af en regering, der enten ikke aner, hvad der er på vej, eller decideret handler imod bedre vidende, skriver hun i en pressemeddelelse.
Desuden må også DSB vinke farvel til 300 millioner kroner årligt i statstilskud.
- Det vil ramme hårdt, at Venstre trækker penge ud, som ellers ville gå til toginvesteringer, siger De Radikales trafikordfører, Andreas Steenberg.
/ritzau/
