Rusland har ét kæmpe stort problem

Skrevet af Mathias Madsen

20/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rusland har tilsyneladende skudt sig selv i foden ved at kalde invasionen af Ukraine for en "særlig militæroperation."

Dagens topnyheder

I Rusland kan soldater straffes, hvis de nægter at lade sig udsende i krigstid. 

Derfor burde det umiddelbart ikke være noget problem for det enorme land at skaffe soldater nok til invasionen af Ukraine, da den russiske hær består af cirka to millioner tropper.

Landets præsident, Vladimir Putin, har dog tilsyneladende skudt sig selv i foden ved at kalde invasionen af Ukraine for en "særlig militæroperation," da det gør, at Rusland teoretisk set ikke er i krig. 

Det betyder, at russiske soldater gerne må afvise at blive udsendt uden at risikere straf, og det gør de i stor stil. 

Det skriver TV2.

De russiske soldater vil nemlig ikke være kanonføde i Ukraine, hvor mere end 25.000 russiske soldater ifølge ukrainske kilder allerede har mistet livet. 

Ruslands underhus i parlamentet er derfor ved at overveje, at tillade russere over 40 år og udlændinge over 30 år at melde sig til militæret for at skaffe flere soldater, selvom det i øjeblikket ikke er tilladt. 

Sådan lyder det ifølge Reuters fra statsdumaens (red. underhusets) hjemmeside fredag.

"Til brug af højpræcisionsvåben, betjening af våben og militært udstyr er der brug for yderst professionelle specialister. Erfaring viser, at de bliver sådan i en alder af 40-45 år," lyder forklaringen på hjemmesiden.

Indtil videre er cirka 150.000 russiske soldater sendt ind i Ukraine, og det er cirka 80 procent af kapaciteten i fredstid. 

Hvis krigen trækker ud kan det derfor blive nødvendigt for Rusland at erklære krig mod Ukraine og indrømme, at det ikke blot er en "særlig militæroperation," som finder sted, fordi den er "nødvendig."