Forside Nyheder Sikkerhedsstyrelsen advarer forældre: Dette er farligt legetøj for børn

Sikkerhedsstyrelsen advarer forældre: Dette er farligt legetøj for børn

Sikkerhedsstyrelsen advarer forældre: Dette er farligt legetøj for børn
Foto: Shutterstock.com

Sikkerhedsstyrelsen advare forældre mod at købe dette legetøj, som de kan komme til skade med.

Lige nu læser andre

Uanset om du køber legetøj med magneter til kalendergaver eller som julegaver, eller du allerede har de små og kraftige magneter liggende derhjemme, skal du passe på, at børn ikke får fat på dem og sluger dem. De kraftige magneter kan sætte sig sammen i tarmen og beskadige den.

“Vi vil gerne advare forældre mod at købe magnetlegetøj, der ikke egner sig til børn, og som de kan komme til skade med. Men det er også vigtigt, at forældre er opmærksomme på, at mindre børn ikke får fat på kraftige magneter, familien allerede har derhjemme, måske hos større søskende eller på opslagstavler,” udtaler kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også

Hvis du allerede har kraftige magneter eller magnetsæt derhjemme, skal du sørge for, at børn ikke kan få fat på dem og eventuelt sluge dem. Der er sket flere alvorlige ulykker i Danmark i år, hvor små børn har måttet opereres, fordi de har slugt magneter, som har sat sig fast i tarmene.

B.T. har blandt andet skrevet om etårige Olivia, der var døden nær. Hun havde slugt to magneter i vuggestuen og måtte hasteopereres. Det sammen måtte toårige Mille, der havde slugt 21 magnetkugler. 

Det kan også ramme større børn

Kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen understreger, at der også kan være større børn, der kommer til skade med kraftige magneter, fordi de kommer til at sluge dem.

”Der har været tilfælde, hvor børn har forsøgt at bruge magneter for eksempel som falske tungepiercinger og ved et uheld har slugt magneterne. Og magneterne kan give skader, uanset hvor store børnene er,” siger Stine Pedersen.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at de generelt har fokus på magnetlegetøj og har kontrolleret en række produkter i år. Indsatsen vil fortsætte i 2021, da det er en type legetøj, som kan give alvorlige skader, hvis det sluges ved et uheld.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK