Smørkrigen fortsætter: Her får du Kærgården til småpenge

Skrevet af Nicolai Busekist

27/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De seneste uger har de danske supermarkeder konkurreret om at have den laveste pris på smør, og nu er krigen nået til prisen på Kærgården.

Dagens topnyheder

Mange danskere er særligt opmærksomme på at slå til, når de danske supermarkeder har gode tilbud.

Det skyldes naturligvis, at priserne generelt er steget på dagligvarer. Det kan man danske husstande mærke, da deres månedlige udgifter til indkøb af dagligvarer er steget markant.

Et produkt, hvor man særligt har kunnet mærke prisstigningerne, har været smør. Men i de seneste uger har danske supermarkeder konkurreret om at have den laveste pris på smør.

Og nu viser det sig, at smørkrigen bestemt ikke er slut, da flere supermarkeder har rigtig gode tilbud på Kærgården.

Den bedste pris finder du i Netto, hvor du kan købe 'Kærgården Smørbar' og 'Kærgården Smørbar Let' for blot 12 kroner for en bakke med 200 gram. Det giver en pris pr. kg på 60 kroner.

Det er dog ikke blot i Netto, at man har valgt at skrue ned for prisen på Kærgården. Det samme har de gjort i Rema 1000, hvor du kan få 200 gram smør eller smørbar fra Kærgården til 15 kroner.

Tilbuddet i Netto gælder fra den 26. november frem til den 2. december. Ønsker du derimod at benytte dig af tilbuddet i Rema 1000, kan det ske mellem den 27. november og den 3. december.

Har du altid foretrukket at handle i Fakta, kan du glæde dig over, at de også har tilbud på Kærgården. Dog er de ikke helt så billige som Netto og Rema 1000, da de kræver 16 kroner for en bakke Kærgården med 200 gram.

Dette tilbud løber fra den 24. november frem til den 30. november.

Fra den 25. november til den 1. december er der også penge at spare på Kærgården i Løvbjerg og Meny, hvor du må slippe henholdsvis 17,99 kr. og 18 kr. for en bakke 'Smørbar' eller 'Smørbar Let' fra Kærgården med en vægt på 200 gram.