Stor dansk pub er gået konkurs

Skrevet af Henrik R

42 uger siden

|

28/07/2023
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Der kommer ikke til at blive serveret flere fadøl over disken.

Dagens topnyheder

Efter tre årtier med kolde fadøl og karaoke, har Sherlock Holmes Pub i Aarhus erklæret konkurs. Pubben, der har været et populært samlingssted siden 1992, har kastet håndklædet i ringen.

Dette bekræftes af kurator og advokat Jens Weinkouff Højmark.

"Virksomheden har erkendt, at de ikke kunne betale det skyldte, og derfor er det forsvarligt at indgive en konkursbegæring," udtaler Højmark til Aarhus Stiftstidende. Han tilføjer, at ejerne er meget skuffede, men har indset, at der ikke var noget alternativ.

Til trods for den triste nyhed, er der stadig håb for pubbens stamgæster. Højmark oplyser, at der er planer om at sælge pubbens aktiviteter.

"Vi håber, at aktiviteterne kan sælges, så kreditorerne kan få deres penge tilbage, og forretningen kan fortsætte som en pub. Det er plan A," siger han.

Sherlock Holmes Pub har haft et udfordrende år.

I 2022 rapporterede baren et underskud på 123.526 kroner, en markant nedgang fra 2021, hvor overskuddet lå på 182.871 kroner. Pubben oplyser i sin årsrapport, at coronavirus og de medfølgende restriktioner tvang stedet til at lukke indtil slutningen af januar 2022.