Stort chok: Magnus Cort udgår af Tour de France

Skrevet af Henrik R

17/07/2022
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den danske cykelrytter, Magnus Cort, har valgt ikke at stille til start inden 15. etape.

Dagens topnyheder

Opdateret i bunden af artiklen

Det har været et uforglemmeligt Tour de France for den danske EF-cykelrytter, Magnus Cort, der havde den prikkede bjergtrøje i seks etaper, og samtidig også formåede at vinde en etape.

Etapen som Magnus Cort vandt, bliver desværre den sidste i dette års Tour de France, hvor han ellers havde flere gode muligheder for flere etapesejre. Blandt andet i dag.

Det er dog netop meldt ud, at Magnus Cort ikke stiller til start ved 15. etape.

TV2 skriver, at hans hold EF, ikke ønsker at be- eller afkræfte om der er tale om covid-19-smitte, men Magnus Cort fortæller selv til TV2 Sport, at han er meget træt, og at han ikke ved om det bare er træthed efter flere hårde etaper i varmen, eller om han faktisk er blevet syg.

Foruden Magnus Cort har verdensstjernen Primoz Roglic også valgt at stå af cyklen inden starten til 15. etape. Stjernen der var en af favoritterne til at vinde Tour de France, inden løbet startede, styrtede i en af de tidligere etaper, og det er han aldrig kommet sig over.

Jonas Vingegaard mister dermed en vigtig hjælper, når de indenfor ganske få da rammer Pyrenæerne.

Opdatering: 

Magnus Corts hold har netop bekræftet på Twitter, at danskeren er testet positiv for Covid-19.