Stort savn hos 60.000 danskere: Nu sætter Spies ind

Skrevet af Sarah S

45 uger siden

|

04/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det viser sig at danskerne har et stort savn på ferien - og nu sætter Spies ind.

Dagens topnyheder

Danskerne er i fuld gang med at pakke kufferten til årets sommerferie. Alene hos Danmarks største rejsearrangør sender man over 60.000 danskere sydpå i skoleferien. Men når gæsterne når frem til deres destinationer, opstår der hurtigt et velkendt savn. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Schulstad og Spies, der kaster lys over, hvad danskerne savner mest på ferien. Undersøgelsen viser blandt andet, at det er postevand og rugbrød, danskerne savner mest. Og flere savner det faktisk allerede fra første dag på ferien.

Selvom mange danskere over den næste periode rejser uden for landets grænser på sommerferie og kan se frem til at opleve andre madkulturer, så kan de alligevel ikke glemme en af deres daglige følgesvende. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Schulstad blandt 5800 gæster i Spies’ rejsepanel, spiser 67 procent rugbrød mindst fem til syv gange om ugen.

Og sammen med vand fra hanen er det da også rugbrød, som danskerne savner mest, når de rejser. Mere end hver fjerde af de adspurgte svarer, at de savner rugbrød på deres ferie.

Det skriver Schulstad i en pressemeddelelse.

Vi ved, at mange af vores gæster sætter pris på at rejse for at opleve andre kulturer, hvor maden for rigtig mange spiller en helt central rolle. Men det stopper tydeligvis ikke danskerne i at savne noget af det mest hjemlige og danske, vi kan tænke os til. Rugbrød,” siger Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef i Spies Rejser.

”Danskernes forhold til rugbrød er helt unikt, og jeg synes, der er noget charmerende over, at vores madkultur og heri rugbrød er så dybt indlejret i os. Selvom mange rejser netop for at spise nyt, så er maden alligevel noget af det første, som skaber et savn til Danmark, siger Anne Sofie Snoer, der er marketingchef hos Schulstad.

Det er vest- og nordjyderne, der savner rugbrød mest, når de er på ferie (35 procent), og 10 procent savner det i disse områder allerede første dag på ferien.

'Nødskive'

Foto: Schulstad/Spies

Derfor kommer Schulstad og Spies sammen de nordjyske feriegæster til undsætning. ”Nødskiven” er et stykke friskt rugbrød, der er vakuumpakket, som rejsende kan hive frem den dag, hvor rugbrødstrangen er allerstørst.

”Vi havde en hypotese om, at mange danskere savner rugbrød, når de tager afsted på ferien. Derfor ender mange faktisk også med at pakke brød ned i kufferten og tage med. Med det in mente rakte vi ud til Spies for at høre, om vi ikke skulle igangsætte et stærkt samarbejde, der på en kreativ og sjov måde vil kaste lys over dette,” siger Anne Sofie Snoer.

”Nødskiven” bliver delt ud til udvalgte chartergæster i Aalborg Lufthavn 4. juli.