Lige nu læser andre
Under en arbejdsfrokost i 2018 faldt Anders Langballe han om. Han blev ramt af to blodpropper i hjernen.
Forud for dette var gået lange arbejdsdage som politisk redaktør på TV 2, med hjertebanken, søvnløshed, sorte huller, psykologtimer og forgæves forsøg på at sætte bremsen i.
Efter sit sygdomsforløb blev Anders Langballe pressechef i Danske Handicaporganisation, og nu afslører den tidligere TV 2-profil, at han har fået nyt job.
“Nu skal der ske noget nyt på den arbejdsmæssige front. I midten af juni tiltræder jeg som kommunikationschef hos Dansk Ejendomsmæglerforening. Det glæder jeg mig til,” skriver han i et opslag på Facebook, hvor han også nævner den bog, han udgav tidligere på året.
Læs også
“I dag er det en måned siden, at Martin Flinks og min bog – Forfra – udkom. Bogen har fået en overstrømmende modtagelse. Vores håb er, at den fortsat kan skubbe til refleksioner om arbejdskultur, politik og presse. Det ser ud til at lykkes. Tak for det. Vi fortsætter med vores små bidrag til det. I eget tilfælde med stor respekt for den balance, jeg selv mistede, da jeg som politisk redaktør bragede ind i muren,” skriver Anders Langballe.
“Lidt om politik”
Selvom om jobbet på Christiansborg er fortid, så er der også lidt politik i den nye stilling, afslører Anders Langballe.
“Det skal stadig handle om kommunikation og lidt om politik – som jeg har beskæftiget mig med hele mit liv. Ikke helt inde i smeltediglen på Christiansborg, men med udgangspunkt fra DE’s sekretariat på Islands Brygge, hvor vi stadig kan se tårnet på Christiansborgs Slot,” skriver han i opslaget, som du kan læse herunder:
