Tinder-date blev rigtig dyr: Kostede 125.000 kroner

Skrevet af Mathias Busekist

26/07/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Kvinden fra Svendborg havde arrangeret et stævnemøde med en mand af sydeuropæisk udseende på Tinder.

Mest læste i dag

Der findes mange applikationer, hvorpå man kan sætte stævnemøder op på, hvor især Tinder er blevet en meget populær metode til netop dette. 

Men man må dog sande, at det er langt fra alle stævnemøder, der ender med den helt store kærlighed.

Det måtte en 57-årige kvinde fra Svendborg i hvert fald sande, efter at hendes date forlod hendes hjem.

Hun havde nemlig inviteret en mand, der er af sydeuropæisk af udseende, omkring 38 år, 178 centimeter høj og fedladen, hjem til et stævnemøde gennem Tinder, som dog endte med at gå helt galt. 

Kvinden fik i den grad ingen kærlighed at mærke, men fik i stedet stjålet smykker til en værdi af 125.000 kroner af daten. 

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Afbrød daten

Manden, som medbragte en håndkuffert, ankom søndag til hendes hjem. 

"Manden afbrød daten under påskud af, at han skulle hjem og tage sine allergipiller," siger Christian Billesø, der er politikommissær ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende.

 Ved 21.30-tiden opdagede hun, at der var flere ting i hendes hjem, der manglede, hvilket fik hende til at kontakte politiet.  

"Senere på aftenen går kvinden forbi et bord ude på hendes badeværelse, og her kan hun se, at flere af hendes smykker mangler," kommer det endvidere fra Christian Billesø.

Kvinden fik blandt andet stjålet et Rolex-ur, flere guldringe, herunder en med safir og en med en perle, hvilket, samlet set, løber sig op i en værdi af 125.000 kroner.