Laurids Gjelstrup
Kommuner udbetaler milliarder til forældre, der ikke kan få deres børn i skole.
Når familiers hverdag balancerer på kanten, får økonomien hurtigt efterdønninger. Kommunernes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste er vokset markant, og sidste år løb regningen op i cirka 2,5 milliarder kroner, en stigning på en milliard siden 2019 målt i faste priser.
Det skriver DR
Pengene går blandt andet til forældre, som passer børn med svære funktionsnedsættelser, kroniske lidelser eller skolevægring, hvor børn og unge ufrivilligt ikke møder i skole.
Fænomenet kan være sammenhængende fravær eller perioder, hvor tilstedeværelsen skrider, ofte forbundet med angst, udfordringer i familien, særlige behov eller generel mistrivsel.
Ifølge seniorforsker Thyge Tegtmejer fra VIVE er udviklingen et tegn på pres på skolerne, ikke en pludselig bølge uden forklaring.
“Det er et voldsomt stigende problem,” lyder vurderingen, fulgt af en pointe om, at mange almene skoler har oplevet store nedskæringer.
Tallene underbygger billedet: Hver femte folkeskoleelev har fravær over ti procent, og i skoleåret 2023/2024 havde 10.567 elever mere end tre måneders fravær, næsten en fordobling på ti år.
Konsekvensen er, at hjælpen ofte kommer sent, mens børnene får det værre og ender derhjemme.
Kommunerne står ikke alene
Kommunerne står ikke alene med regningen, for staten refunderer store dele, som det kendes fra andre sociale ydelser.
Udviklingen ses tydeligt i Randers, hvor udbetalingerne er steget fra 36 millioner kroner i 2022 til 43,9 millioner i 2023 og 50,8 millioner i 2024.
Lokalt beskriver byrådsmedlem Henriette Malland familier, der kæmper hver dag, og peger på eget forløb med en søn med infantil autisme, angst, OCD og tourettes, hvor fravær allerede i børnehaven medførte hjemmeophold og fravær fra arbejde.
På rådhuset ønsker man at vende kurven.
Formanden for skole- og uddannelsesudvalget, Lise-Lotte Leervad Larsen, peger på investeringer i den almene folkeskole og fraværskoordinatorer, “sådan at vi i tide er opmærksomme på det enkelte barn”.
Thyge Tegtmejer ser linjen som i tråd med ministerielle anbefalinger og efterlyser hurtige, tidlige indsatser, der kan gribe børn, før fraværet bider sig fast.
