Udsender advarsel til danskerne om 'Skattestyrelsen'

Jesper Bengtson

43 uger siden

|

24/09/2023
Nyheder
Foto: Skattestyrelsen / Twitter.com
Foto: Skattestyrelsen / Twitter.com
Mit Digitale Selvforsvar advarer nu danskerne mod en besked fra 'Skattestyrelsen'.

Dagens topnyheder

Danskerne skal træde varsomt, når de modtager beskeder fra 'Skattestyrelsen' i disse dage, da der er en svindelmail i omløb.

Såfremt man har modtaget denne mail er det vigtigt, at man ikke trykker på de indlagte links.

Sådan lyder advarslen, som 'Mit Digitale Selvforsvar' har udsendt til danskerne lørdag. Herunder kan du læse hele advarslen.

"Vi har på det seneste fået mange tips, omkring en svindelmail fra Skattestyrelsen. Svindelmailsne kan se ud som billedet her under.

Hvis du modtager en lignende mail, er det vigtigt, du ikke trykker på nogle links eller knapper direkte inde i mailen.

Husk på at hvis Skattestyrelsen skriver til dig, beder de aldrig om person- og kontooplysninger eller oplyser beløb.

Skriver Skattestyrelsen til dig, er det udelukkende for at give information og handlemuligheder.

Tjek derudover om mailadressen tilhører Skat, eller om den hedder noget helt andet, der ikke relaterer sig til.

Du kan læse meget mere inde på www.skat.dk/falskemails."

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan beskeden kunne se ud:

Foto: Mit Digitale Selvforsvar