Adskilige børn verden over er blevet smittet med hepatitis af uforklarlige årsager
Lige nu læser andre
Hepatitis er ikke en sygdom, som børn får særlig ofte, og sygdommen er generelt ikke særlig udbredt i Danmark.
Alligevel har leversygdommen af uforklarlige årsager spredt sig i store dele af Europa og USA.
Både i Danmark, Irland, Holland, Spanien og USA har man registreret tilfælde.
Læs også
Værst står det til i Storbritannien, hvor der er registreret hele 74 tilfælde af hepatitis hos børn.
BBC skriver, at der ifølge WHO er fundet tre tilfælde i Spanien og maksimalt fem i Irland.
I Danmark er der tale om tre tilfælde siden december 2021 har Statens Serum Institut (SSI) bekræftet over for Ekstra Bladet.
Netop SSI holder grundigt øje med sygdommen og smitten i Danmark, ligesom at ‘The European Centre for Disease Control’ og de lignende myndigheder i Storbritannien og USA også holder skarpt øje med smitten, som eksperter endnu ikke ved, hvorfor er opstået.
Hepatitis bliver ofte forbundet med hepatitis A-E, men der er indtil videre ikke noget, der tyder på, at det er disse vira, som er skyld i den ualmindelig høje smitte blandt børn i flere forskellige lande.
I Storbritannien og USA mistænker myndighederne derimod, at udbruddet skyldes adenovirus, hvilket de dog langt fra er sikre på.