Ukrainsk minister spår om ukrainske soldater på Krim inden 2023: Krigen er snart slut

Skrevet af Mathias Madsen

19/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ukraines viceforsvarsminister er ikke i tvivl om, at Ukraine inden længe vil vinde krigen mod Rusland. Faktisk er han så sikker, at han har spået, hvornår krigen formentlig slutter.

Dagens topnyheder

Krigen i Ukraine startede d. 24. februar, og årsdagen nærmer sig derfor med hastige skridt. 

Hvis man spørger Volodymyr Havrylov, der er viceforsvarsminister i det østeuropæiske land, er det dog langt fra sikkert, at årsdagen bliver en realitet.

Han tror nemlig på, at krigen snart er slut. 

Det har han ifølge Aftonbladet udtalt i et interview med det britiske medie Sky News. 

Her har han forklaret, at krigen formentlig slutter til foråret. 

"Selvfølgelig vil krigen tage tid, men min fornemmelse er, at i slutningen af foråret vil denne krig være slut," har han således udtalt. 

Han spår desuden, at der inden udgangen af 2022 vil være ukrainske soldater på den ukrainske halvø, Krim, som russiske soldater og russisk-støttede oprørere indvadere i 2014 og har haft nogenlunde kontrol over lige siden. 

Og meget tyder på, at Havrylov måske har ret. 

Ukrainske styrker har nemlig genvundet en lang række ukrainske byer den seneste tid, og flere eksperter mener, at Rusland begynder at blive presset. 

Det enorme land har dog stadig sine atomvåben, som kan vende op og ned på både krigen og verdensfreden, men hvis man spørger Havrylov, er det ikke noget, verdenssamfundet bør bekymre sig om. 

Han mener nemlig at risikoen, for at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan finde på at 'trykke på knappen', er utrolig lille, da et atomangreb mod Ukraine vil skabe "drama" og røre blandt alle verdens lande. 

Det vil formentlig også betyde, at NATO bliver tvunget til at gå militært ind i krigen, og det er Rusland formentlig ikke interesseret i.