Ukraines næststørste by, Kharkiv, har på knap et år absorberet en flygtningestrøm på størrelse med Odense.
Knap 170.000 mennesker meldes ifølge FN flygtet fra krigen til Kharkiv. Men det kræver et trænet øje at spotte dem, for der er ingen teltlejre eller ghettoer med forhutlede folk.
Det skyldes ukrainernes stærke sammenhold, vurderer Aslak Gimse Solumsmoen, som er regional kontorchef for FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
- Græsrodsgrupper af frivillige er skudt op efter Maidan-opstanden, og de har vokset sig meget stærke, siger han.
De frivillige har etableret centre i byen, og under kampene har de i stor stil hjulpet myndighederne ved fronten med uddeling af nødhjælp.
- Der er en dyb forståelse i befolkningen for at hjælpe hinanden, siger Aslak Gimse Solumsmoen.
På Karla Marksa-gaden har organisationen Station Kharkiv opbygget et af flere centre, hvor flere end 50.000 mennesker modtager mad, medicin, retshjælp eller psykologhjælp - alt sammen gratis.
UNHCR støtter projektet og vurderer, at Station Kharkiv er så vigtig og velfungerende, at man vil sikre organisationens fremtid ved at gøre den til et "kerneprojekt" med fast finansiel støtte.
- Selv om hjertet brænder 100 procent for at hjælpe ens landsmænd, kan man i sidste ende brænde ud, siger Solumsmoen.
Alice Venev er et godt eksempel. Hun forlod sit gode job som salgschef i et privat firma for at hjælpe de mange fordrevne. Hun var heldig, at chefen støttede initiativet. Så hun har stadig sit rigtige job, selvom hun ikke møder på arbejde for tiden.
68-årige Viatjislav er en af dem, som venter i køen på hjælp.
- Vi får pension, men vi bruger alle pengene på en lejelejlighed, så vi har ikke råd til mad. Jeg aner ikke, hvad vi skal leve af. Alle priser stiger, men pensionen er den samme, siger Viatjislav, en pensioneret fabriksarbejder.
Han er flygtet med sin kone fra det krigshærgede Donetsk.
Der er over 1,2 millioner flygtningen i Ukraine. Flere end 6000 mennesker har mistet livet det seneste år.
/ritzau/
