Fra tirsdag den 16. september 2025 kan du ikke længere anvende populær funktion.
Lige nu læser andre
Er du en af de mange kunder, der rejser med pendlerkort i DOT Billetter app, skal du forberede dig på at skifte til appen Rejsebillet.
Alle landets trafikselskaber i Danmark er nemlig gået sammen om at skabe landsdækkende apps, der gør det nemmere at købe den billet, der passer til dit rejsebehov.
Derfor lukker DOT Billetter app ved udgangen af 2025, men fra tirsdag den 16. september 2025 kan du ikke længere forny eller købe Pendlerkort og Pendler20 i DOT Billetter app.
Køb dit næste pendlerkort i Rejsebillet
Skiftet til Rejsebillet betyder hverken noget for prisen eller brugen af pendlerkortene.
Det kræver blot download af appen Rejsebillet og en brugeroprettelse – så er du klar til at købe dit næste pendlerkort.
Læs også
Har du et Pendlerkort, der er gyldigt længere end til 15. september, skal du fortsætte med at bruge DOT Billetter app, indtil dit kort udløber.
Ungdomskort er allerede flyttet til Rejsebillet fra DOT Billetter app, og siden 11. juni har over 50.000 Ungdomskortbrugere skiftet til Rejsebillet.
Du kan allerede i dag købe Pendlerkort og Pendler20 i Rejsebillet appen, så du er klar til at rejse, når dit pendlerkort udløber i DOT Billetter app.