Rektor, prorektor, direktør, dekan, prodekan, vicedirektør, institutleder og administrationschef.
Hvis man skal opnå en høj løn på Aarhus Universitet, skal man erhverve sig en af ovenstående titler, skriver Information.
Omvendt betaler det sig ikke lige så godt at være forsker og underviser ifølge en liste over de 70 højest lønnede ansatte på Aarhus Universitet, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet.
Kun 15 ansatte på listen er opført som videnskabeligt ansatte. Flere af dem har dog ledelsesansvar som institut- eller centerledere ved siden af arbejdet som eksempelvis professor, hvilket forklarer deres høje løn, skriver avisen.
Ministeriet har udarbejdet listen i kølvandet på, at professor emeritus i økonomi Martin Paldam, AU, har fremført, at de 70 højest lønnede på universitetet efter hans skøn er ansat i administrationen. Martin Paldam mener, at listen bekræfter hans analyse.
- Der er nogle på listen, der er aktive forskere, men de får den høje løn for deres administrative indsats. Omvendt er der langt imellem dem, der får en høj løn for at forske og undervise. Det fortæller noget om, at Aarhus Universitet er et sted, hvor forskning og undervisning bliver vurderet relativt lavt i forhold til administration, siger Martin Paldam til Information.
Fællestillidsmand for det videnskabelige personale, Per Dahls, største bekymring er, at det videnskabelige personales lønudvikling sakker bagud i forhold til dem, der er ansat i administrationen.
-En række af de folk, der inden for de seneste 10 år er kommet ind i ledelseslaget og administrationen, kommer fra private virksomheder. Der har du en markedsstyret løndannelse. Det betyder, at universitetet er nødt til at betale en løn, der er konkurrencedygtig i forhold til det private, hvis de vil ansætte disse folk. siger han.
/ritzau/
