Vidste du det? Computermusen kan afsløre dit stressniveau

Skrevet af Mathias Busekist

16/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Måden, du bruger musen og dit tastatur, kan fortælle meget om dig.

Dagens topnyheder

Hvis du, som tusindvis af andre danskere, har et kontorarbejde, hvor hænderne ofte er nær musen samt tastaturet, så kommer Journal of Biomedical Informatics nu med en overraskende nyhed.

For hvis du kender til det, som nu er blevet beskrevet i et studie, der er blevet delt i tidsskriftet Journal of Biomedical Informatics, bør du i hvert fald læse med.

Forskerne, der kommer fra Swiss Federal Institute of Technology i Schweiz, har med sit resultat bevist, at måden, du benytter hånden til at føre musen samt til dit tastatur, kan fortælle overraskende meget om dit stressniveau.

Det skriver ScienceAlert.

Undersøgelsen blev udført ved at nærstudere 90 mennesker, som alle blev sat i gang med noget, der skulle simulere kontorarbejde - herunder at planlægge aftaler og analysere data.

Deltagerne blev delt i to, hvoraf den ene halvdel fik lov til at arbejde i fred og ro uden forstyrrelse, hvorimod den anden halvdel ofte blev forstyrret af chatbeskeder eller ved at blive sat i sving med andre opgaver.

Alt dette for at stresse dem.

Mara Nägelin, som var en del af forskerholdet, kunne til sidst konkludere, at de stressede deltagere brugte musen anderledes sammenlignet med de andre.

"Folk, der er stressede, bevæger tilsyneladende deres mus oftere og mindre præcist og tilbagelægger større afstande på skærmen," siger Mara Nägelin til ETH Zürich.

Derudover havde de stressede deltagere en tendens til at trykke forkert på tastaturet samt tog mange korte pauser.

Den anden gruppe var derimod mere tilbøjelig til at tage færre, men længere pauser.

Forskerne håber, at deres resultat i fremtiden vil kunne bruges som en metode til at opdage - og dermed komme i forkøbet - kronisk stress på arbejdspladser.