Alarmklokkerne ringer.
Lige nu læser andre
I dag foregår en stor del af hverdagen digitalt for danskerne.
Beskeder på telefonen er blevet en naturlig del af rutinen, og de fleste åbner dem uden at stille spørgsmål ved afsenderen.
Netop derfor kan det være svært at gennemskue, hvornår noget ikke er, som det ser ud.
Især fordi mange tjenester i forvejen benytter sms’er og links, hvilket gør det nemt at forveksle ægte beskeder med falske.
Advarsel fra sundhed.dk
Ifølge sundhed.dk cirkulerer der netop nu en række sms’er, som ser ud til at komme fra dem.
Læs også
Det fremgår af en advarsel fra ‘Mit digitale selvforsvar’.
“Der cirkulerer i øjeblikket falske sms’er, hvor afsenderen udgiver sig for at være sundhed.dk. I beskederne, som der er flere varianter af, oplyses det, at dit sundhedskort skal opdateres, og du ledes videre til en betalingsside,” skriver sundhedsplatformen og slår fast, at der er tale om svindel.
Sådan foregår svindlen
Hvis man klikker på det link, der bliver sendt med i sms’en, ender man på en side, hvor der bliver bedt om kortoplysninger.
Også her skal alarmklokkerne ringe, lyder meldingen:
“Sundhed.dk vil aldrig anmode om adgang til dine betalingskortoplysninger, og der opkræves aldrig betaling i forbindelse med ydelser på sundhed.dk. Modtager du denne type sms, skal du undlade at klikke på links og slette beskeden med det samme.”
Læs også
Spær det straks
Har man allerede reageret på beskeden og delt oplysninger, skal man handle hurtigt.
Sundhed.dk anbefaler, at man tager kontakt til sin bank med det samme for at begrænse skaden, ligesom de opfordrer til, at man spærrer både betalingskort og MitID.
Så hvis det går op for dig nu, at du er faldet i fælden, bør du reagere straks.
Sundhed.dk opfordrer generelt til ekstra opmærksomhed, da mange danskere bruger sundhedsplatformen jævnligt og derfor let kan blive narret af beskeder, som ligner officiel kommunikation.