Vil indføre pant på dåsesodavand ved grænsen

Skrevet af Julie Møller

10/06/2021
Foto: Francis Joseph Dean/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Joseph Dean/Ritzau Scanpix
En afgørelse fra EU-domstolen gør vejen til pant på tyske dåser syd grænsen kortere.

Dagens topnyheder

Skal der pant på tyske dåser i grænsebutikkerne?

Det mener Dansk Erhverv. Her er man ikke tilfreds med, at de tyske grænsebutikker kan sælge pantfrie dåser til danskerne. Derfor har Dansk Erhverv klaget over en afgørelse, der gør det muligt. 

Men nu har Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening vundet en klagesag over EU-kommissionen 

En afgørelse onsdag fra EU-domstolen gør vejen til pant på tyske dåser syd grænsen kortere. Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening har slæbt EU-Kommissionen i retten, fordi Kommissionen ikke har grebet ind overfor Tyskland. 

I afgørelsen lyder det fra EU-retten, at Kommissionen skal gøre sit arbejde grundigere, og at den tyske adfærd skal gås efter i sømmene.

Sådan skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. 

Grund til optimisme

Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening vil nu nærstudere afgørelsen fra domstolen, men det står klart, at der er grund til optimisme.

”I Dansk Erhverv har vi gennem årrække kæmpet denne sag, som skaber en mærkbar ulige og urimelig fordel for de tyske grænsebutikker og et kæmpe stort miljøsvineri. Det er lovpligtigt for alle tyske butikker at opkræve pant på dåser – og den lov gælder i hele Tyskland. Så det er absurd, at det overhovedet finder sted og har gjort det i 18 år,” udtaler siger Lotte Engbæk Larsen, markedschef for detailhandel i Dansk Erhverv.

Klagesagen har omhandlet, hvorvidt der er tale om statsstøtte til de tyske grænsebutikker, når panten ikke bliver opkrævet, da butikkerne dermed slipper for både bøder og for at betale moms til staten af panten.

Samtidig har der i klagen også været lagt vægt på de miljø- og forureningsproblemer, som de pantløse dåser skaber, når de efterlades i naturen eller ikke bliver leveret tilbage så de kan anvendes til nye dåser.