Vild med dans-deltager må trække sig fra programmet

Skrevet af Mathias Busekist

20/11/2020
Det forlydener om en skade i læggen.

Mest læste i dag

Det bliver oplyst af TV2, at Janus Bakrawi, som til daglig gør sig som skuespiller, og som danser med Karina Frimodt, udgår af "Vild med dans".

Han har pådraget sig en skade i læggen.

"Vi kender ikke skadens omfang til bunds, men han kan ikke støtte på sit ben og er nu på vej på skadestuen," siger TV2's underholdningsredaktør, Thomas Strøbech, i en pressemeddelse. 

Det skriver B.T. 

"Vi er virkelig kede af at skulle sige farvel til et skønt par på den her uheldige baggrund, men det er også vigtigt, at han lytter til sin krops signaler, da han i længere tid har mærket overanstrengelse i kroppen," siger Thomas Strøbech. 

Får ikke betydning

Janus' exit får dog ikke betydning for aftenenes program. 

"Vi blænder op for vores store cirkusaften, hvor de nu syv resterende par skal dyste om at blive blandt de seks, der kan danse sig videre til næste uges program," lyder det fra Thomas Strøbech.

Det vil sige, at der er tre par i finalen 19. december. 

Ikke den eneste

Janus er dog ikke den eneste, der har måttet trække sig fra programmet. 

Birthe Kjær måtte udgå med en blodprop i 2005. Der gik to sæsoner inden, at landsholdsprofilen Joachim Boldsen trak sig fra programmet, da han fik en fiberspræning i maven. 

Thomas Bo Larsen udgik i 2012, da han pådrog sig en knæskade allerede inden programmet fik premiere. Og året efter trak skuespilleren Claes Bang sig på grund af nervøsitet.