Vild med dans-stjerne afslører: Jeg skal ikke giftes alligevel

Skrevet af Julie Møller

26/10/2020
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vild med dans-stjernen skal ikke giftes alligevel.

Mest læste i dag

Kærligheden er ikke altid lige let at danse med. Det kan den 45-årige skuespiller Janus Bakrawi, der lige nu kan opleves i ‘Vild med dans’, skrive under på. 

Det er ellers ikke mere end et par måneder siden, at Janus Bakrawi friede til sin daværende kæreste, 38-årige Kira Møller, og fik et ja. Men det ja holdt ikke længe, skriver Billed Bladet, for parret har valgt at aflyse planerne om at gifte sig. 

“Der er kommet ting frem, som vi ikke er helt fælles om. Derfor er vi – i fred og fordragelighed – blevet enige om, at vi ikke skal giftes. Forholdet er sluttet helt fredeligt, og vi taler stadig sammen,” forklarer skuespilleren til bladet.

På Instagram har Janus Bakrawi også lagt et billede op, hvor teksten understreger, at planen om at gifte sig er fortid.

"Gifteriet blev ikke til noget alligevel. Så en stille og rolig aften med Maggie ved søerne," skriver han til billedet, hvor hunden Maggie kan ses ved Søerne i København.

Foto: Instagram @janusbakrawi

Dansen hjælper

Alle der har oplevet et brud ved, at det kan være en hård omgang. For Janus Bakrawi har dansen hjulpet. De mange timer i øvelokalet og på dansegulvet sammen med dansepartneren Karina Frimodt har nemlig fået tankerne et andet sted hen. 

Derudover har samtalerne med den dygtige dansere også været en stor hjælp. 

“Det er dejligt at se Karina hver dag. Hun er en dygtig danselærer, og hun er også fin at tale med, fortæller Janus Bakrawi til Billed Bladet.

Parret er stadig med i dansekonkurrencen, der vises hver fredag på TV 2 klokken 20.00. I fredags var de to sammen med resten af ‘Vild med dans’holdet med til at sætte fokus på kampen mod kræft. Aftenen stod i 'Knæk Cancers' tegn, skriver TV 2, og der blev samlet over 21 millioner kroner.