Vild med dans-stjerne jubler: Vi venter spændt

Skrevet af Julie Møller

07/01/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vild med dans-stjernen ser frem til den store ændring.

Dagens topnyheder

Der er vist ingen tvivl om, at 2020 har været et hårdt år for mange. Derfor er 2021 et år, hvor der for manges vedkommende skal ske noget nyt. Det er også tilfældet for Vild med dans-stjenen Asta Björk Ivarsdottir. På Instagram afslører hun, at hun glæder sig rigtig meget til februar.

“Vi har købt en lejlighed!! Nu er alt gået igennem med købet af vores lejlighed, og nu venter @jonassjannec og jeg spændte på at få nøglerne den 1 februar,” skriver hun.

Foto: Instagram @astaivars\n\n

Asta Björk Ivarsdottir danner par med realitystjernen Jonass Jannec Jensen, og de bor allerede sammen. Men nu har de altså købt ny lejlighed, hvor de lige om lidt rykker ind i. Til BILLED-BLADET fortæller de to, at deres nye lejlighed ligger i Kokkedal nord for København.  

Vandt debutsæson

Trods sine kun 22 år så har Asta Björk Ivarsdottir allerede været med i Vild med dans hele tre gange. I sin debutsæson vandt hun konkurrencen sammen med skuespilleren Simon Stenspil, og hun fik en fjerdeplads med modellen Oscar Bjerrehuus i 2019-sæsonen. I den seneste omgang Vild med dans dannede hun par med DJ og musikproducer Morten Olsen, som er bedre kendt under kunstnernavnet Faustix. De to måtte forlade konkurrencen som det fjerde par. 

Trods den noget hurtigere exit end de to forrige sæsoner, så var Asta Björk Ivarsdottir ved godt mod, da parret måtte vinke farvel til drømmene om at vinde Vild med dans.

“Verdens sejeste @faustix ! Hvor har det bare været en kæmpe fornøjelse at få lov til at være din træner, dansepartner og ven. Jeg er så stolt over de 7 fine danse vi fik lavet, og hvor sej du har været igennem hele forløbet. Du er en kæmpe stjerne og jeg er glad for at have fået en ven for livet i dig,” skrev hun efterfølgende i et opslag på Instagram. 

Foto: Instagram @astaivars