07/03/2018
Oppustet mave
Oppustet mave. Foto: Shutterstock
Oppustet mave er en følelse, som alle danskere til tider mærke. Læs her hvad der kan ligge til grund for din oppustethed.

Dagens topnyheder

Alle har på et tidspunkt oplevet følelsen af at være oppustet, at maven rumler og slår knuder.

Oppustet mave

Følelsen kan være både irriterende, ubehagelig og til stor gene, og mens de fleste af os kun sjældent døjer med en mave der driller, så lider andre af kronisk oppustethed og mavesmerter.

En oppustethed i maven kan skyldes mange forskellig ting, og derfor kan man heller ikke altid vide sig sikker på årsagen, hvis ens mave pludselig begynder at puste sig op.

6 årsager og hvad du kan gøre

1. Dit måltid bliver forstyrret: Sidder du og sms’er, er på Facebook eller svarer på  arbejdsmails, mens du indtager din aftensmad? Så er du ikke alene. Flere og flere danskere spiser nemlig i selskab med telefonen eller deres computer, men det er en rigtig dårlig idé. For når vi ikke slapper af og koncentrer os om at spise i ro og mag, så sluger vi simpelthen mere luft end vi burde, hvilket kan give oppustet mave.

Oppustet mave

Oppustet mave. Foto: Shutterstock

2. Dårlige toiletvaner: Mange mennesker har for vane at holde sig, når de skal på toilettet. Enten på grund af uhygiejniske toiletforhold, fordi et travl arbejde ikke giver plads til et længere toiletbesøg, eller fordi man har det bedst med gå på toilettet hjemme hos sig selv. Lige gyldigt grunden så er det dog altid klogt at holde sig, da det er dårligt for din mave. Det undertrykker den naturlige trang til at komme af med afføringen, hvilket kan give for meget luft i maven.

3. Mangel på motion: Hvis du er typen, der nærmest ingen motion får, så har du større risiko for at udvikle oppustethed. Regelmæssig motion hjælper nemlig maven med at holde sig igang og stimulerer de bevægelser i tarmen, som skubber maden gennem systemet. Derfor bør du løbe dig en tur eller gå ned i motionscentret, hvis du vil bevare en god balance i maven.

4. For få fibre: Får du fingre nok? Hvis svaret er nej, kan det være med til at gøre dig oppustet. For spiser man tilstrækkeligt med kostfibre, så hjælper det fordøjelsen til glide mere problemfrit, hvilket gør, at man undgår forstoppelse, hård mave og oppustehed. Det skyldes, at fibrene suger vand til sig og dermed fylder i tarmen, hvilket gør, at maden glider glat gennem tarmsystemet. Kostfibre findes i blandt andet fuldkornsprodukter og grove grøntsager.

5. Stress: Hvis du oplever, at du er stresset og din krop er i ‘alarmberedskab’, så vil du i den grad være i risikozonen for oppustethed og maveproblemer. Når man er stresset, er ens krop i overlevelsestilstand og det udløser stoffet kortisol, også kaldet stress-hormon, der blandt andet er forbundet med øget mavefedt. Det sløver vores fordøjelsessystem og kan dermed også resultere i oppustethed.

Oppustet mave. Foto: Shutterstock

6. Irritabel tarm: Det vurderes, at 15-30 procent af alle danskere lider af irritabel tarm, som blandt andet fører til oppustet mave, mavesmerter og vekslende afføringsmønster. Årsagen til irritabel tarm er - ligesom med oppustet mave - ukendt, men en del af grundene kan skyldes de ovenfor nævnte faktorer.