Her er opskriften på sommerens mest trendy drik: Frosé

Skrevet af Jakob A. Overgaard

29/04/2021
Invitér dine venner på en skøn drik. Frosé kan drikkes af alle og det smager skæppeskønt. Foto: Shutterstock
Invitér dine venner på en skøn drik. Frosé kan drikkes af alle og det smager skæppeskønt. Foto: Shutterstock
Selvom vi har haft en skrækkelig kold april, så er de fleste alligevel klar til sommerens første solstråler. Over hele Danmark gøres terrasser klar til et løft i forsamlingsforbuddet og en samling af gode venner og skønne drikke. Sommeres store dille er uden tvivl: Frosé.

Dagens topnyheder

Kan du godt lide iskolde drinks i haven, så læs med her.

Er du også fan af rosé, så er du på det helt rette sted. Nu kan du lære at lave sommerens store dille. Den kolde og isede rosévin, der i daglig tale bare kaldes for frosé.

Navnet er selfølgelig bare en sammentrækning af frozen rosé. Og opskriften er virkelig så simpel. Det er næsten bare rosé med lidt is i. En slags rosé-slush-ice. Kan du forestille dig solen bage på dig, vennerne ved siden af dig og snacks i spandevis. Så bliver livet ikke meget bedre.

Det er en smuk drik. Pynt den med lime og måske et tykt sugerør. En god skriggul paraply passer også som hånd i handske med drikken. Foto: Shutterstock


Det er super nemt at lave en frosé, det er bare fire ingredienser, der skal røres sammen. Prøv det allerede i aften, så dine skills kan trænes og du herefter bliver frosé-master.

Dette skal du bruge
– 6 dele tør rosé
– 1/2 del citronsaft
– 10 friske jordbær
– 10 isterninger

Til pynt
– Lime
– Sugerør, paraplyer, evt. en smule frisk basilikum

Fremgangsmåde
– Bland alle dine ingredienser i en blender.
– Sæt blenderen på puls-mode. Giv den lige præcis indtil du har slush-ice-konsistens.
– Pynt med limeskal.
– Invitér alle dine venner.
– Drik den i solen, nyd livet og giv slip på alle dine bekymringer.

Du kan takke os senere...