Forside Politik Blev afsløret i samarbejde med hvidvask: Nu trækker byrådskandidat sig

Blev afsløret i samarbejde med hvidvask: Nu trækker byrådskandidat sig

Valg, kommunalvalg, folketingsvalg
Alexandru Nika/Shutterstock

Efter det kom frem at kandidaten var forbundet til flere svindelfirmaer, har han nu trukket sig.

Lige nu læser andre

Casper Hannibal Aistrup har valgt at forlade Det Konservative Folkeparti i Gribskov Kommune, efter afsløringer om, at han har modtaget 900.000 kroner i euro fra et firma under efterforskning for svindel. Beslutningen kommer få timer efter, at Fagbladet 3F og Ekstra Bladet offentliggjorde historien.

I en pressemeddelelse fra partiet skriver Aistrup:

“Jeg ønsker ikke, at denne sag skal overskygge det fantastiske arbejde, som Det Konservative Folkeparti og hele det stærke kandidathold laver i Gribskov Kommune. Min person skal ikke ligge partiet til last.”

Han afviser dog, at mediernes oplysninger har hold i virkeligheden, og kalder artiklerne for fyldt med “insinuationer og antagelser”.

Aistrups navn kan ikke fjernes fra stemmesedlen, men han opfordrer vælgerne til ikke at stemme på ham. Det lokale formandskab i partiet skriver, at de tager beslutningen til efterretning og ønsker ham alt det bedste fremover.

Kollegaerne reagerer

Læs også

Partiets spidskandidat i Gribskov, Trine Egetved, roser ham for at beskytte partiet i stedet for at trække det med ind i sagen.

“Jeg kan ikke kommentere på, hvordan og hvorledes tingene foregår i hans virksomhed. Det har ikke ret meget med partiet at gøre. Så jeg har ikke yderligere kommentarer, end at jeg er glad for, at Casper passer på vores fælles parti og derfor har valgt at gøre, som han har gjort,” siger hun til Fagbladet 3F.

Sagen drejer sig om, at Aistrup har haft økonomiske forbindelser til flere virksomheder, der er mistænkt for omfattende svindel, hvidvask og sort arbejde i byggebranchen. Et af de firmaer, Dahls Murerfirma, gik konkurs og er ifølge kurator blevet brugt til at flytte store beløb ud af landet via falske fakturaer.

Aistrup har desuden fungeret som repræsentant for firmaets direktør – en person, som kurator betegner som stråmand for kriminelle bagmænd. Flere af hans øvrige kunder er også blevet sat i forbindelse med sager om fakturafusk og underbetaling, mens hans eget firma er gået konkurs med uorden i regnskaberne.

Ads by MGDK