Forside Politik Ekspert har kigget på trussel om sagsanlæg: Morten Messerschmidt kommer...

Ekspert har kigget på trussel om sagsanlæg: Morten Messerschmidt kommer til at tabe

Morten Messerschmidt
News Oresund/Wikimedia Commona

DR-formanden har ikke en chance, hvis sagen kommer for retten, vurderer juraprofessor.

Lige nu læser andre

Der er fuld knald på den politiske debat mellem Dansk Folkeparti og De Radikale, efter Morten Messerschmidt har sagsøgt Martin Lidegaard for injurier.

Men ifølge eksperter ser det sort ud for DF-formanden, hvis målet er at få medhold i retten.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderer over for Politiken, at der næppe er grundlag for et juridisk opgør.

“Jeg har svært ved at se, hvorfor Morten Messerschmidt skulle mene, at han har en sag,” siger han og peger på, at politiske udtalelser generelt skal vurderes med større rummelighed end almindelige personangreb.

Ultimatum, video og vrede

Konflikten begyndte, da Martin Lidegaard under et debatmøde sagde, at Dansk Folkeparti “gerne vil internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller hudfarve”.

Læs også

Udtalelsen fik Messerschmidt til at kræve en offentlig undskyldning inden for 24 timer – ellers ville sagen ende i retten.

Da undskyldningen udeblev, lagde DF-formanden en video på X, hvor han gik i flæsket på Lidegaard.

“Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt,” lød det fra partiformanden.

Ytringsfriheden bliver testet

Baggrunden for Lidgaards kommentar var et interview i Weekendavisen, hvor Messerschmidt talte om at udvise mellem 50.000 og 100.000 mennesker med anden etnisk baggrund, hvis de ikke kan forsørge sig selv – dog uden nogen henvisning til hudfarve.

Læs også

Eksperter vurderer, at den politiske kontekst vil få betydning for sagens udfald. Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller understreger, at det ikke er strafbart at sige noget forkert, og at ytringsfriheden vejer tungt, når politikere diskuterer hinandens udmeldinger.

Også advokat Vibeke Borberg deler vurderingen og mener, at retten sandsynligvis vil lægge vægt på, at ordene faldt i en skarp, offentlig debat, hvor der er større spillerum end i andre sammenhænge.

Mens Messerschmidt kæmper videre med sin sag, erklærer Lidegaard sig rolig og “fuldstændig tryg” ved sin udtalelse.

Ads by MGDK