Nicolai H
I 1930 blev afgiften indført – men nu mener foreningen at den skal til livs.
Kaffe har for længst skiftet status fra luksus til hverdagsnødvendighed, men den særskat, der blev lagt på bønnerne i 1930, lever stadig. Nu beder Brancheforeningen for Kaffe og Te (BKT) skatteminister Rasmus Stoklund om at fjerne afgiften helt.
Udløbet formål, stigende pris
Kaffeafgiften blev indført som luksusbeskatning under mellemkrigstidens stramme statsfinanser. I dag har Finansministeriet selv erkendt, at den ikke tjener et sundheds-, klima- eller adfærdsregulerende mål – den indbringer blot knap 400 millioner kroner årligt. Samtidig er kaffeprisen ifølge Danmarks Statistik steget markant siden 2020, og afgiften presser en i forvejen dyr vare yderligere op.
Bureaukratiet rammer især de små
For virksomheder betyder afgiften løbende indberetning, afstemning og skattemæssige opgørelser, som især mindre risterier og specialbutikker mærker på bundlinjen. BKT hævder, at de administrative omkostninger bremser både eksport og innovation i en branche, hvor danske aktører ellers har en stærk global position.
“Vi står med en afgift uden sundhedsmæssig eller klimamæssig begrundelse – men med reel negativ effekt på både forbrugere, erhvervsliv og eksport. Det er svært at forsvare i 2025,” siger foreningens formand, Henrik Frellsen, i en pressemeddelelse
Organisationen pointerer, at højere kaffepriser rammer lavindkomstgrupper relativt hårdest, fordi kaffe ofte indgår fast i dagligvarebudgettet. Afgiftslettelse ville derfor give størst lettelse hos de husstande, hvor rådighedsbeløbet i forvejen er presset af inflation.
Oplæg til finanslovsforhandlinger
Regeringen har varslet en generel gennemgang af særafgifter med blik for afbureaukratisering og styrket konkurrencekraft. BKT foreslår, at afskaffelsen indarbejdes i de forestående finanslovsforhandlinger. Skønt statskassen vil miste indtægter, mener branchen, at øget salg, forenklet administration og stærkere eksport på sigt kan kompensere for tabet.
“Det her er en nem sag. Ingen folkesundhed, ingen klimaargumenter – kun bureaukrati og byrder. Branchen er klar til dialog og opfordrer regeringen til at fjerne afgiften som led i en moderne og ansvarlig afgiftspolitik,” fastslår Henrik Frellsen.
Kultur- og fødevareinteresser peger samtidig på, at kaffeeksport skaber job i udviklingslande, og at lavere afgifter kan styrke efterspørgslen efter bæredygtigt certificerede bønner.
Skatteministeren har endnu ikke kommenteret forslaget offentligt. BKT forventer dog, at spørgsmålet om kaffeafgiften kommer på bordet, når partierne senere på året mødes til de første forhandlinger om finansloven for 2026.
