Den færøske regering vil reducere bloktilskuddet med 100 millioner kroner: Vi vil have færre penge fra Danmark

Skrevet af Mathias Madsen

22/12/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Danmark skal måske betale væsentlig mindre i bloktilskud til Færøerne i fremtiden.

Dagens topnyheder

Danmark er et lille land, når man sammenligner med verdens mange andre lande. 

Det Danske Kongerige derimod er kæmpestort.

Godt nok bor her stadig ikke særlig mange mennesker, men arealmæssigt er Det Danske Kongerige ét af verdens største, da Grønland og Færøerne som bekendt er en del af det. 

Det er dog ikke gratis. 

Hvert år betaler den danske stat nemlig samlet omkring fire milliarder kroner i bloktilskud til Grønland og Færøerne, men det tal bliver måske snart lavere. 

Ifølge TV2 vil den nye færøske regering nemlig gøre bloktilskuddet, som landet modtager fra Danmark hvert år, væsentlig mindre. 

Skal sænkes med 25 millioner om året

Færøerne modtager i dag 642 millioner kroner årligt i bloktilskud fra Danmark, men hvis det står til den nye regering i landet, så skal det tal ændres til 542 millioner kroner. 

Den nye færøske regering vil nemlig skære 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet de næste fire år. 

Det fremgår af regeringsgrundlaget, som blev præsenteret i dag. 

Siden 2009 har Grønland modtaget et fast bloktilskud på cirka 3,4 milliarder kroner, der dog bliver justeret ift. inflationen.