Den kolde krig spøger igen: Er atomvåben næste skridt for Danmark?

I 1960’erne marcherede tusindvis af danskere ad landevejen mellem Holbæk og København i protest mod atomvåben.

I dag bevæger Danmark sig i den stik modsatte retning. Regeringen har indgået et samarbejde med Frankrig om atomvåben, og danske officerer kan fremover blive sendt på træning i det franske atomberedskab.

Beslutningen markerer et markant skifte i dansk sikkerhedspolitik.

Nye tider i dansk forsvarspolitik

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har åbnet for, at Danmark på sigt også kan huse atomvåben på dansk jord.

Det er ikke en konkret plan her og nu, men signalet er tydeligt. Regeringen ønsker at bringe Danmark tættere på den franske atomparaply i en tid, hvor det europæiske sikkerhedsbillede er forandret.

Det skriver TV2.

Statsminister Mette Frederiksen har ikke direkte taget stilling til atomvåben i Danmark. Regeringen understreger dog, at de danske F-35-kampfly i princippet kan bære atomvåben. Flyene, som er indkøbt fra USA, er teknisk forberedt til det.

Ifølge professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen kan samarbejdet enten udvikle sig til noget mere omfattende eller forblive på et begrænset niveau med øvelser og vidensdeling.

I første omgang handler det om at styrke dansk indsigt i atomvåbnenes strategiske rolle og bidrage økonomisk til det franske atomprogram.

Et opgør med fodnotepolitikken

Samarbejdet med Frankrig markerer samtidig et endeligt brud med 1980’ernes fodnotepolitik.

Dengang tog skiftende danske regeringer forbehold over for NATO-beslutninger på det atomare område. Oppositionen pressede på for at holde Danmark uden for atomvåbenspørgsmålet, og spørgsmålet splittede dansk politik.

Den linje blev reelt opgivet efter valget i 1988. Siden har skiftende regeringer bevæget sig mod en mere entydig opbakning til NATO’s strategi.

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere fremhævet Poul Schlüters faste kurs som en del af hans politiske arv.

Et ændret trusselsbillede

Baggrunden for kursændringen er Ruslands voksende militære aggression. Efter Sovjetunionens kollaps blev de tidligere sovjetiske atomvåben samlet i Rusland.

Med invasionen af Krim i 2014 og den fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 blev det tydeligt, at atomtruslen igen spiller en central rolle i europæisk sikkerhed.

Aftalen med Frankrig indebærer ikke automatisk atomvåben på dansk jord. En sådan beslutning vil kræve et nyt politisk flertal.

Danmark har dog taget et skridt tættere på den atomare virkelighed, som mange ellers troede hørte Den Kolde Krig til.